Nævninge og domsmænd kaldes samlet for lægdommere. I mange straffesager arbejder de sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere. Lægdommere vælges fra en grundliste, som udarbejdes hvert fjerde år. Hvis du er interesseret, kan du foreslå dig selv til denne liste.
Det er landsrettens præsident, der udtager lægdommere fra grundlisten, og man udtages for 4 år. Det er borgerligt ombud at være lægdommer, så hvis du bliver udtaget, har du pligt til at påtage dig opgaven.
I hver kommune sidder der et udvalg, som laver grundlisterne. De sikrer at listerne kommer til at have et bredt udsnit af dem, der bor i kommunen, alder, beskæftigelse og baggrund. og at dem, der står på listen, er egnede til at være lægdommer. Enhver dansk statsborger kan komme på tale.
Grundlisten skal altså blandt andet afspejle køn, alder, etnisk oprindelse, uddannelsesmæssig baggrund og beskæftigelsesmæssig status
I Halsnæs kommune er grundlisteudvalget begyndt arbejdet med at lave vores liste. Vi vil gerne have at interesserede borgere henvender sig, så listen kan blive så bred som muligt. Vi har feks. brug for unge under 30 år og personer med anden etnisk herkomst end dansk.
Derfor denne opfordring. Hvis du er interesseret i at blive nævning eller domsmand kan du se hvordan du ansøger her: https://halsnaes.dk/politik/naevning-og-domsmand
Men husk, man er ikke sikker på at komme på grundlisten, selv om man melder sig.
