Den 2 februar åbnes der for indtastning og tidsplan for årets hal-og lokalefordeling. Ansøgninger om lokaler og faciliteter under denne fordeling, foregår udelukkende ved indtastning i Halsnæs Kommunes lokalebookingsystem – Aktivhalsnaes.dk. Når fristen for at ansøge om hal- og lokaletider er udløbet 22 februar vil administrationen trække en liste fra lokalebookingsystemet. Denne liste er grundlaget for det videre arbejde med hal- og lokalefordelingen.
OBS: I år benytter vi samme procedure for konflikterne, som ved sidste års Halfordeling. dvs. ikke noget fysisk møde, da det hele klares pr. mail eller telefonisk.
Konflikterne samles i mails og sendes til jer. Herefter er det jeres opgave, at finde på en løsning sammen med den anden part i konflikten. Løsningen på konflikten sendes til hesh@halsnaes.dk.
Skulle der være enkelte konflikter I ikke kan løse, bliver disse behandlet af Halfordelingsudvalget.
Tidsplan
02.02.2022: indtastning til årets halfordeling begynder
22.02.2022: Sidste frist for indtastning af ønsker
06.03.2022: Overbookinglisterne er synlige på hjemmesiden og mails udsendes til implicerede foreninger
29.03.2022: Halfordelingsudvalget holder møde
11.04.2022: Endelig udkast til halfordelingen er synlig i lokalebookingsystemet
24.04.2022: Sidste frist for indlevering af eventuelle klager over halfordelingen
09.06.2022: Møde i Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati med behandling af eventuelle klager over halfordelingen
Det er vigtigt at understrege, at det ikke kan forventes, at ansøgninger indtastet efter den. 24 februar, tages i betragtning til hal-og lokalefordelingen. Samtidig er det foreningens ansvar, at sørge for, at en ansøgning er korrekt indtastet og afsendt i lokalebookingsystemet.
Vi oplever problemer med adgang til systemet, da mange bruger et forældet link. Når du skal logge ind bedes du derfor altid benytte Google Chrome, og google "aktiv halsnæs" og vælge første mulighed, eller trykke på linket her for at komme direkte: https://login.aktivhalsnaes.dk/.
Har du spørgsmål til ansøgningen, er du velkommen til at skrive til idratshallerne@halsnaes.dk