Vær med til at forme det grønne Halsnæs

Publiceret 03-02-2023

23. februar kl. 19 holdes der grønt møde i rådhussalen.

Hvordan ser den grønne hverdag ud for os som borgere? Og hvor skal vi lægge vores fælles kræfter for at gøre grønne ideer til handling?

Det er blandt spørgsmålene, der er til debat, når Halsnæs Kommune og DeltagerDanmark 23. februar kl. 19 – 21.30 inviterer til grønt stormøde om fremtidens grønne Halsnæs.

Mødet finder sted i rådhussalen i Frederiksværk.

På mødet kan man deltage i workshops, få ny viden om klima og miljø, høre oplæg og blive klogere på Halsnæs Kommunes klimaplan. Klimaplanen er en fælles plan for borgere, virksomheder og foreninger med overordnede mål for den grønne omstilling. Du er velkommen til at byde ind med idéer og løsninger, men du kan også blot lytte med og lade dig inspirere.

Alle er velkomne. Husk tilmelding forud på dette link.