Vær med i Fars Legestue

Publiceret 27-06-2023

Er du far til et barn i alderen 0-3 år? Så kan Fars Legestue være noget for dig.

Fars Legestue er et gratis tilbud til alle fædre med mindre børn. Her kan du få inspiration til alderssvarende lege, møde andre fædre, stille spørgsmål til sundhedsplejerskerne om børnekost, søvn, trivsel, eller bare snuppe en kop kaffe, mens du hygger med dit barn.

Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at melde dig til forinden - bare duk op.

Fars Legestue har åbent onsdage i lige uger kl. 10-12 på Frederiksværk Bibliotek.