KOL-café med fokus på åndedrættet

Publiceret 03-05-2023

Hør hvad yoga kan gøre for dig med KOL.

Torsdag den 1. juni kl. 15.30-17.30 holdes der KOL-café i Elværket Frederikssund, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund.

Anne Leonora Blaakilde leder caféen, hvor du kan prøve blid yoga og åndedrætsøvelser, der er godt for din krop og trivsel.

Caféen byder også på kaffepause og plads til at stille spørgsmål og blive klogere på livet med KOL.

Caféen arrangeres af Halsnæs Kommune i samarbejde med Frederikssund Kommune, Lungeforeningen og Nordsjællands Hospital Frederikssund.

Det er gratis at være med, men kræver tilmelding senest 25. maj på tlf. 20 35 14 25 (læg evt. besked med navn og telefonnummer) eller tinmv@halsnaes.dk.