Midlerne understøtter lokale initiativer, som skabes af frivillige kræfter i kommunen. Projekterne bidrager dermed til at styrke den sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige bæredygtighed i kommunen.
Det glæder Annette Westh, formand for Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse:
”Det er altid en stor glæde, når vi i kommunen kan være med til at gøre gode idéer til virkelighed gennem vores støtteordninger. Glæden bliver så endnu større i denne sammenhæng, fordi samarbejdet med LAG Gribskov-Halsnæs gør det muligt at føre en række spændende lokale projekter ud i livet og dermed understøtte det gode liv i Halsnæs for både borgere og besøgende. Ansøgningerne vidner i hvert fald om, at det bobler med lokale initiativer, som det bliver dejligt at se realiseret,” siger Annette Westh.
I alt har Halsnæs Kommune tildelt 226.000 kr. i de såkaldte ”gearingsmidler”, og de supplerer de 861.559 kr., som projekterne har fået i støtte fra LAG Gribskov-Halsnæs.
De tilgodesete projekter er følgende:
- Opsætning af nye bæredygtige og miljøvenlige stejler på Lynæs Havn - Lynæs Fiskeriforening:
- LAG-tilskud kr. 125.000
- Halsnæs Kommune kr. 3.234
- Badebro Liseleje Strand – Foreningen Klassisk Badeby Liseleje:
- LAG-tilskud kr. 62.000
- Halsnæs Kommune kr. 53.755
- Energirenovering af ro- og kajakklub – Frederikssværk Ro- og Kajakklub:
- LAG-tilskud kr. 272.562,50
- Halsnæs Kommune kr. 53.755
- Havreddertårnet – Foreningen Out of Office:
- LAG-tilskud kr. 139.985
- Halsnæs Kommune kr. 16.500
- ’Oplyst Energi’ – OPLYST Hundested:
- LAG-tilskud kr. 112.010,50
- Halsnæs Kommune kr. 45.000
- Grøn mobilitet i Nationalpark Kongernes Nordsjælland; cykelhubs i Hundested, Torup og Frederiksværk - Visit Nordsjælland:
- LAG-tilskud kr. 150.000
- Halsnæs Kommune kr. 53.755