Vil du blive klogere på, hvordan du sover bedre?
Så er du velkommen, når Halsnæs Kommune, Frederikssund Kommune og Nordsjællands Hospital Frederikssund inviterer til gratis oplæg om "Bedre søvn, bedre trivsel med KOL".
Det sker onsdag den 1. november 2023 kl. 15.30-17.30 i Rådhussalen ved rådhuset i Frederiksværk.
Ved arrangementet kan du få viden om søvnens betydning og idéer til, hvad du kan gøre for at opnå en bedre søvn. Du vil bl.a. høre om bekymringssøvnløshed, sovemedicin og kronisk sygdoms påvirkning på søvnen.
Oplægget er ved læge og søvnvejleder Liselotte Rønne, der er tidligere praktiserende læge i Hundested, men nu har valgt at specialisere sig som søvnvejleder.
Arrangementet er for alle - både borgere med KOL, pårørende og dig, der blot vil vide mere om, hvordan du kan sove bedre.
Program:
- Velkomst
- Oplæg ved Liselotte Rønne
- Kaffepause
- Spørgsmål og dialog
- Afrunding
Tilmelding: Skal ske senest 29. oktober på mail til tinmv@halsnaes.dk eller på telefon 20 35 14 25. Husk at oplyse dit navn, telefonnummer og antal, du tilmelder.