Home Forside Modtag pressemeddelelser Kunder Om Via Ritzau Bliv kunde LOG IND Kom til borgermøde om budget

Publiceret 11-09-2023

Halsnæs Kommune inviterer til borgermøde om budget den 18. september.

Kom og vær med når borgmester Steffen Jensen præsenterer sit forslag til kommunens budget for de næste fire år.

Budgettet bliver fremlagt mandag den 18. september kl. 19 i Gjethuset, Gjethusgade 5 i Frederiksværk.

På borgermødet har borgere, virksomheder, foreninger, brugerråd og andre der interesserer sig for Halsnæs Kommune også mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med borgmesteren om budgettet for 2024-2027.

Høringsproces

Borgmesterens budgetforslag vil blive sendt i offentlig høring fra den 15. september til og med 29. september kl. 8:00.

I den periode har du mulighed for at indsende et høringssvar. Det kan du gøre på e-mail til hoeringbudget@halsnaes.dk. Indkomne høringssvar offentliggøres løbende og vil blive inddraget i den videre proces. 

Når høringsperioden starter, vil du som noget nyt i år også have mulighed for at stille spørgsmål til budgettet og indgive høringssvar på kommunens borgerinddragelsesplatform. Du finder platformen her: www.borgerinddragelse.halsnaes.dk

Anden behandling af budgettet sker den 5. oktober i Økonomiudvalget og den 12. oktober i Byrådet.