Hundested får børn i bevægelse

Publiceret 12-02-2024

Vær med til at skabe lokale aktiviteter for Hundesteds børn og unge

Foto fra testforløbet i starten af projektet. Halsnæs Kommune

Halsnæs er blandt 5 kommuner i et banebrydende forskningsprojekt, der inddrager lokalsamfundet for at finde nye måder at øge aktivitetsniveauet blandt de 6-12-årige.

Projektet hedder “Lokalsamfund i Bevægelse” og foregår i samarbejde med Steno Diabetes Center.

Omdrejningspunktet er, at borgere, lokale interessenter og kommunale medarbejdere sammen finder på initiativer og løsninger, der kan forankres lokalt og få mere bevægelse ind i børnenes hverdag.

Projektet kører først i Hundested over de næste tre år, hvorefter erfaringerne prøves af i et nyt forløb i Ølsted.

Lige nu kan lokale foreninger, virksomheder og andre ildsjæle i eller nær Hundested melde sig til et workshopforløb, der bringer nogle af de gode idéer i spil.

Er det noget for dig, din forening eller virksomhed? Så tag fat i Sundhedsafdelingen på tinma@halsnaes.dk for flere informationer.