Borgermøde om cykelsti udskydes

Publiceret 22-05-2024

Mødet flyttes til ny dato efter sommerferien.

Inden længe går anlægsarbejdet i gang med at etablere 900 meter nye cykelstier ad Frederiksværksvej mellem Høje Tøpholm og Porthusvej i Hundested.

 

I den forbindelse skulle der have været afholdt et borgermøde i juni. Det er imidlertid blevet besluttet at rykke borgermødet til den anden side af sommerferien - når datoen er på plads, vil den blive meldt ud her på Halsnæs Kommunes hjemmeside.

Formålet med projektet er at skabe en tryg, sikker og sammenhængende cykelrute på Frederiksværkvej for både nuværende og nye cyklister, heriblandt skolebørn, pendlere, motionister og folk med ærinder i Lynæs Havn, ved Vibehus Station eller langs Frederiksværkvej.