Stillingen er oprettet i forbindelse med en organisationsændring, hvor områderne Social Service og Familier og Børn, Unge og Læring bliver samlet i et fælles område med henblik på at styrke sammenhængskraften mellem almen og specialområdet.
Senest kommer Signe fra en stilling som sekretariatschef for professionshøjskolen UC SYD og har blandt andet tidligere været både souschef i jobcentret og sekretariatsleder for fælles administration i Børn og Familie i Varde Kommune.
Med sig har hun således en solid faglig ballast, en stor ledelsesmæssig erfaring og et indgående kendskab til arbejdet i kommunalt regi.
Signe ser frem til at tiltræde stillingen og blive en del af holdet i Halsnæs:
”Halsnæs er en spændende kommune med ambitiøse visioner og et godt børnesyn. Jeg brænder for børneområdet og for at sikre høj faglighed, sammenhængskraft og et stærkt tværgående samarbejde, som kan mærkes helt ud i måden kommunen møder familier, børn og unge på i hverdagen,” udtaler Signe Aaskov Kold.
Signe er 39 år og bosat i Varde, men har valgt at flytte familien tilbage til Sjælland i forbindelse med stillingen i Halsnæs, som hun tiltræder omkring årsskiftet.