Kom og vær med når borgmester Steffen Jensen præsenterer sit forslag til kommunens budget for de næste fire år.
På borgermødet har borgere, virksomheder, foreninger, brugerråd og andre der interesserer sig for Halsnæs Kommune også mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med borgmesteren om budgettet for 2025-2028.
Høringsproces
Borgmesterens budgetforslag vil blive sendt i offentlig høring fra den 6. september til og med 20. september kl. 8:00.
I den periode har du mulighed for at indsende et høringssvar. Det kan du gøre på e-mail til hoeringbudget@halsnaes.dk. Indkomne høringssvar offentliggøres løbende og vil blive inddraget i den videre proces.
Anden behandling af budgettet sker den 3. oktober i Økonomiudvalget og den 10. oktober i Byrådet.