Udvikling af Krudtværksområdet

Publiceret 13-08-2026

Halsnæs Kommune har sat gang i en fornyelse af området ved Krudtværket i Frederiksværk.

Krudtværksområdet ovenfra.

Fotografi Jan Patrick Skaarup

Områdefornyelsen skal understøtte udviklingen af området. Det skal ske gennem en række fysiske forbedringer, samarbejde med Krudtværkets aktører og ved at styrke aktiviteter, der kan skabe mere liv og flere forbindelser i Frederiksværk bymidte. 

Visionen er at forene Krudtværksområdets baggrund som historisk produktionsmiljø med nutidige fællesskaber og fremtidens muligheder.  

Projektet har flere faser, som du kan læse mere om på linket her.

I den første fase er fokus på at skabe aktiviteter og samarbejder og prøve nye ting af, der kan være med til at sætte ord på områdets muligheder. Samtidig arbejdes der med at kvalificere visionen om at skabe en ungecampus i Krudtværksområdet.

Bliv inspireret og giv dit ord med

Frem til april 2027 gæster billedkunstner Benny Nørgaard Henningsen og arkitekt Amanda Dahl området i et såkaldt "artist in recidence"-projekt med støtte fra Statens Kunstfond. Benny og Amanda skal bl.a. arbejde med stedsudvikling sammen med byens to folkeskoler og undersøge områdes identitet, fortællinger og muligheder gennem kunstneriske processer.  

De to kommer til arbejde i henholdsvis Kedelhuset og Målerhuset. Alle borgere er meget velkomne til at blive inspireret eller komme med input hver torsdag og fredag.

Du kan også kigge forbi vores Bykontor i Målerhuset, der vil fungere som arbejds- og formidlingsrum, og hvor borgere, aktører og samarbejdspartnere kan møde bymidteprojekterne og følge udviklingen. Bykontoret har åbent onsdage kl. 12-14.

Projektet har desuden fået sin egen Instagram-side: Følg med på @krudtvaerket.

Områdefornyelsen er finansieret af Halsnæs Kommune med støtte fra Social- og Boligstyrelsens byfornyelsespulje.