Ungecampus Visionsudvalg

Ungecampus Visionsudvalget.

Byrådet har nedsat et såkaldt §17 stk. 4-udvalg, der har til formål at se på mulighederne for at etablere et Ungecampus i Krudtværksområdet i Frederiksværk.

Udvalgets arbejde tager afsæt i regeringens reform af ungdomsuddannelserne, som skaber unikke og nye muligheder for Frederiksværk som uddannelsesby. Reformen giver mulighed for at udvide Frederiksværk Gymnasium med EPX og sideløbende at etablere nye samarbejder med de øvrige ungdomsuddannelser.

Visionen er at tilbyde stærke ungdomsmiljøer og et alsidigt udbud af uddannelser for unge mennesker, der står foran at vælge uddannelse.

Det skal udvalget

  • Analysere behov og scenarier for et bæredygtigt uddannelsesudbud i Frederiksværk. I analysen skal bl.a. inddrages viden om den demografiske udvikling i Halsnæs og nabokommunerne, samt viden om og målsætninger for eksamenskarakter i grundskolerne i Halsnæs. Analysen skal endvidere afdække de økonomiske konsekvenser for kommunen af de forskellige scenarier på kort og længere sigt,.
  • Udarbejde en vision for et ungecampus. Visionen skal indeholde en uddannelsesvision, men også en vision for faciliteterne, der sigter mod så høj grad af samarbejde og fælles anvendelse af faciliteter som muligt. Visionen skal tage afsæt i en bred involvering af interessenter gennem relevante aktiviteter og underarbejdsgrupper.
  • Arbejde for at få EPX til Frederiksværk Gymnasium og afsøge muligheder for synergi mellem eksisterende ungdomsuddannelser (STX og FGU) og evt. kommende uddannelsesaktører. Arbejdet kan ske ved analyser, møder og mere konkrete interessevaretagelse. Endelig placering af EPX-uddannelserne forventes besluttet i 2028.
  • Understøtte en god overgang til uddannelsesreformen fra kommunalt udbud af 10. klasse til EPX, nye adgangskriterier til gymnasiale uddannelser og udvidet retskrav til FGU, så der er relevante uddannelsestilbud til den konkrete målgruppe både før og efter, at reformen træder i kraft.
  • Komme med idé- og løsningsforslag til at udbygge et ungecampus med relevante aktiviteter, som understøtter fællesskaber og tilhørsforhold i tilknytning til eksisterende og evt. nye aktører. Det kan være inden for kultur og idræt, klubber, udendørs- og indendørs faciliteter mv.
  • Afdække behov og målgruppe for ungdomsboliger samt afklare, hvilken type og hvor mange ungdomsboliger, der skal placeres i området.
  • Komme med forslag til en samlet økonomisk løsning for ønsket om et ungecampusmiljø, herunder afdække muligheder for statslig finansiering og fondsfinansiering af hele eller dele af visionen om et ungecampus.

Om udvalget

Udvalget mødes 4-6 gange årligt.

Udvalget refererer til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Økonomi- og Erhvervsudvalget modtager halvårligt en status fra udvalget.

Udvalget er nedsat for byrådsperioden 2026-2029.

Medlemmer af udvalget

Medlemmer af udvalget:

  • Frederik Germann (C)
  • Anton Lykke Jensen (A)
  • Annette Westh (A)
  • Olaf Johannes Prien (F)
  • Sune Raunkjær (V)
  • Anne-Marie Storm Pedersen (F)
  • Peter Brink Thomsen, Frederiksværk Gymnasium og HF
  • Tove Svejstrup Christensen, FGU
  • Helge Friis, FGU
  • Ulrich Lykke Mehr, Unge og Kulturcentret
  • Wenche Fogsgaard, Magleblik Skole
  • Hella Obel, Administrationen
  • Mads Kjær Ingvardsen, Administrationen
  • Connie Graul, Administrationen
  • Lene With, Administrationen
  • Nathalia Fröhling, Administrationen
  • Lise Møller Jensen, Administrationen
  • Jean Carlo Steinmeier Hansen, Rep. Ungerådet
  • Loke Falkenberg, Rep. Ungerådet
  • Jan Sørensen, Rep. Erhvervslivet
  • Monica Soto Kristensen, Rep. Almen Boligforening