Du skal anmelde til kommunen ved:
- Nye driftsbygninger til landbrug
- Ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse
Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan efter anmeldelse til kommunen bl.a. ændres til følgende, hvis de er placeret udenfor strandbeskyttelseslinjen og kystbeskyttelseszonen:
- Håndværks- eller industrivirksomhed
- Mindre butik med bruttoetageareal på op til 250 m²
- Liberale erhverv
- Forenings- og fritidsformål
- Lager
- Kontorformål
- En bolig
Listen er ikke udtømmende.
For at kunne opnå ændret anvendelse, kræver det dog, at:
- virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges udvendigt i væsentligt omfang, og
- bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år, og
- hvis byggeriet ikke er opført med landzonetilladelse i henhold til §36, stk. 1, nr. 3 som erhvervsmæssigt nødvendigt for en bedrift.
Andre overflødiggjorte bygninger kan også tages i brug til ovennævnte formål, hvis vilkårene er opfyldt.
Vær opmærksom på, at du kun kan indrette én ekstra bolig i en overflødiggjort landbrugsbygning eller anden overflødiggjort bygning pr. ejendom.
Byggeri, der er nødvendig for driften af den pågældende landbrugsejendom bortset fra husdyranlæg, kræver også anmeldelse, jf. Planlovens §38, stk. 2.