24. april kl. 17.30-20.30 kan du deltage i fællesspisning i den gamle byrådssal i Halsnæs Medborgerhus i Hundested. Her bydes på et klimavenligt måltid lavet af frivillige – husk selv at medbringe drikkevarer.
Det koster 30 kr. pr. person at være med (børn under 12 år 20 kr.). Betaling sker via MobilePay.
Husk tilmelding forud på mail: halsnaes@klimabev.dk – husk at angive navn på deltagerne.
Bibliotekerne åbner frøbibliotek
Trænger din have, altankasse eller vindueskarm til nyt liv? Så kig forbi Halsnæs Bibliotekerne, som har åbnet nyt frøbibliotek.
Du låner det, du har lyst til at så. Senere kommer du så og afleverer nogle frø, du ikke selv skal bruge - det behøver ikke være samme slags, som du har lånt.
Det vil bl.a. være muligt at låne frø til stokroser, iceberg, gulerødder, buskbønne, valmue, akeleje og sukkerærter så længe lager haves. Frøene står klar i frøposer foldet af kasserede biblioteksbøger, så emballagen er på flere måder bæredygtig.
Lånetiden på frø fra biblioteket er et helt år, så du har god tid til at få det til at spire derhjemme.
Frøbibliotekerne er udviklet for at sætte fokus på biodiversitet og flora, der kan hjælpe bier og insekter.
Del af verdensmålsuge
Klimahandledagen falder samtidig med bibliotekernes verdensmålsuge. Bibliotekerne i Frederiksværk og Hundested har derfor ekstra fokus på klimaet hen over hele ugen. Den 26. april kan du f.eks. deltage i plantebyttedag på Frederiksværk Bibliotek. Læs mere på dette link.
Læs mere om klimahandledagen
Se alle aktiviteter på klimahandledagen på klimahandledag.dk