Få en solsikkesnor i Borgerservice

Publiceret 02-12-2025

Snoren kan hjælpe dig, der har et skjult handicap

Solsikkesnoren er grøn med solsikker på.

Nogle handicaps er synlige for andre, mens andre måske er sværere at se.

Har du brug for at gøre andre opmærksom på, at du har et skjult handicap eller har brug for særlig hjælp eller støtte, kan en solsikkesnor måske være noget for dig.

Solsikkeprogrammet opstod i England i 2016 som hjælp til at give flypassagerer med usynlige handicap en bedre og mere tryg rejseoplevelse. Siden har idéen spredt sig til flere lande, hvor snoren nu hjælper med at signalere, at der kan være brug for ekstra hjælp, tid og tålmodighed.

Du får solsikkesnoren udleveret gratis i vores Borgerservice.