Lær førstehjælp

Publiceret 27-02-2025

Vil du gerne vide, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude? Så har du muligheden nu.
Halsnæs Kommune udbyder nemlig fire kurser i førstehjælp.

Kurserne afholdes i marts, og det er gratis at deltage.

På kurset vil du lære om basal genoplivning, brug af hjertestarter (AED), førstehjælp ved fremmedlegemer i luftveje, ligesom du kan blive klogere på symptomer og førstehjælp i tilfælde af hjerteanfald og stroke.

Kurset omhandler udelukkende livredning på voksne. Der vil være praktisk træning på dukker, som foregår på gulvet. Derfor anbefales det at bære tøj, som man kan bevæge sig frit i.

Tid og sted:

·         Søndag den 23. marts kl. 9-13

·         Søndag den 23. marts kl. 13:30-17:30

·         Lørdag den 29. marts kl. 9-13

·         Lørdag den 29 marts kl. 13:30-17:30

Alle kursusgange bliver afholdt på Halsnæs Rådhus indgang B, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.

Tilmelding

Tilmelding er efter først til mølle-princippet. For at deltage skal du være 18 år eller derover. Hvis du udebliver fra kurset uden at melde afbud, vil du blive opkrævet et gebyr svarende til prisen for pladsen.

Du tilmelder dig kurset i vores arrangementskalender, som du finder via dette link.