Visionspuljen er åben for ansøgninger

Publiceret 22-01-2025

Søg penge til din idé, der kan bringe Halsnæs i bevægelse. Fristen er 3. februar 2025.

I 2025 er der 489.850 kr. i Visionspuljen.

Du kan søge støtte fra Visionspuljen, hvis du er borger, ildsjæl, erhvervsdrivende eller med i en forening med en god idé, der understøtter Vision 2035 "Halsnæs i bevægelse". 

Alle gode projektidéer er velkomne. Ansøgere opfordres til at tænke i større projekter og tværgående samarbejder, da disse ofte får en stærkere forankring. Det kan f.eks. være projekter, der udvikler Halsnæs og oplevelsen af kommunen på lang sigt. Så husk at have fokus på dette, når du laver din ansøgning.

Ansøgningsfrist: mandag den 3. februar 2025 kl. 12.

Du får svar på din ansøgning i slutningen af april 2025.

Har du brug for sparring omkring din ansøgning, kan du kontakte Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv på mail@halsnaes.dk att. KIDE/Visionspulje senest den 30. januar 2025.

Du kan læse mere om Visionspuljen, finde vejledning og ansøgningsskema på dette link.