Kom og oplev naturen på stranden

Publiceret 23-06-2025

Vær med til vores gratis Blå Flag-arrangementer på Liseleje Strand og Trekanten.

Hvilke fisk er der på sandbunden i Kattegat? Og hvordan ser en hestereje ud?

Det kan du blive klogere på, når Halsnæs Kommunes naturvejleder holder "Åbent hus" på stranden hen over sommeren.

Her kan du lægge vejen forbi og fiske efter smådyr og tang, mens naturvejlederen fortæller om det vilde liv på det lave vand. 

Det sker: 

  • 19. juni kl. 16-17:30 ved Trekanten
  • 26. juni kl. 13-14:30 ved Trekanten
  • 3. juli kl. 12:30-14 ved Liseleje Strand
  • 31. juli kl. 13-14:30 ved Liseleje Strand
  • 5. august kl. 13-14:30 ved Liseleje Strand
  • 7. august kl. 16-18 ved Trekanten

Kig efter det Blå Flag – så finder du os! Og tag gerne dit eget net med.

Husk: tøj efter vejr og vind. Det er oplagt at møde op i shorts/badetøj og meget gerne badesko, men husk at tage højde for bølger og vind.

Ture i efteråret

Naturvejlederen laver løbende andre spændende arrangementer.

Du kan bl.a. glæde dig til:

4. september kl 19.30-21.30: Litterær mørkevandring i Grønnesse skov i samarbejde med biblioteket

7. september kl 10-14: Naturens Dag i Halsnæs

Ved Naturens Dag kan du opleve alverdens aktiviteter i Ågabet (bl.. prøv en kano og fang en fisk) og ved Dronningholm Mose/Ladegårdssøen (bl.a. bioblitz og fugleværksted med Bjørli Lehrmann). Naturens Dag afholdes i samarbejde med lokale foreninger.

Mere info følger.