Velbesøgt borgermøde om grøn trepart

Publiceret 26-06-2025

Næste skridt er et lodsejermøde i starten af september.

Foto af fremmøde i Ølsted grusgrav.

Der var både godt fremmøde, faglige oplæg og engageret dialog, da Halsnæs Kommune tirsdag den 24. juni inviterede til åbent borgermøde om det lokale arbejde med den grønne trepart.

Mødet blev afholdt under åben himmel i Ølsted Grusgrav, hvor omkring 100 borgere og lodsejere kiggede forbi.

Formålet med borgermødet var at orientere om grøn trepart på nationalt og lokalt niveau og styrke dialogen mellem kommunen, landbrugsorganisationerne, de lokale lodsejere og naturinteresser, når der skal omlægges grønne arealer i Halsnæs Kommune.

Ud over de faglige oplæg gav mødet også plads til en livlig samtale mellem oplægsholdere og fremmødte, hvor synspunkter, bekymringer og idéer blev delt på tværs af interesser og fagligheder.

De gode input tages nu med videre, når dialogen om grøn trepart fortsætter. Næste skridt bliver et lodsejermøde i starten af september, hvor kommunen, landbruget og udtagningskonsulenterne vil arbejde for at indgå frivillige aftaler i de kortlagte områder.

Det videre arbejde forventes at løbe frem til udgangen af 2026.