Planen skal især sikre bedre kvalitet af vandet i Isefjord og Roskilde Fjord og reducere udledningen af CO2.
Grethe Saabye, der er forperson for Den Lokale Trepart, udtaler:
"Omlægningsplanen er en vigtig milepæl, og jeg er glad for, at vi er nået hertil. Vi er et af de områder i Danmark, der har den største opgave, når det gælder om at udlede mindre kvælstof. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan pege på, hvordan det er muligt at indfri målene. Omlægningsplanen bringer os et vigtigt skridt nærmere en fremtid med rent vand i vores fjorde, mindre udledning af klimagasser og mere sammenhængende natur."
Halsnæs er blandt de 20 kommuner, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen, der anbefaler den samlede omlægningsplan for Isefjord og Roskilde Fjord. I en enkelt kommune - Roskilde - kan Landbrug & Fødevarer ikke bakke op om alle dele af planen, og derfor kan landbrugets organisation ikke anbefale den samlede plan.
Til det siger Grethe Saabye:
"Jeg havde naturligvis gerne set, at der var fuld enighed om den samlede plan inden tidsfristen den 1. november. Det nåede vi ikke, men jeg har tillid til, at det sidste falder på plads også i Roskilde Kommune."
Lars Jonsson fra Landbrug & Fødevarer udtaler:
"Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været en meget svær proces at lave en plan med potentialerne for omlægning, og vi er ikke færdige. I landbruget kan vi godkende 19 ud af de 20 kommuner, men vi kan ikke bakke op om det, Roskilde Kommune har forelagt. Vi ser frem til en egentlig dialog med Roskilde kommune her i 11. time, og vi tager erfaringerne fra den gode dialog i de andre kommuner med ind i mødelokalet, når vi skal mødes med Roskilde og finde løsninger til gavn for fjorden."
Ole G. Busck fra Danmarks Naturfredningsforening udtaler:
”Med omlægningsplanen for Isefjord og Roskilde Fjord har vi taget det første vigtige skridt i arbejdet for igen at få god økologisk tilstand i vores to fjorde. Vi håber, at alle parter nu vil arbejde aktivt og også hurtigt for at realisere planens helt nødvendige indsatser. Vi ser samtidig også frem til det kommende samarbejde om etablering af nye store sammenhængende naturområder, f.eks Vejrhøjbuen i Odsherred, og ny skov - til glæde for biodiversiteten og drikkevandet”.
Mange forskellige virkemidler
Omlægningsplanen peger på muligheder for at omlægge ca. 42.000 hektar jord.
Blandt virkemidlerne er:
- Ekstensivering: Landbrugsjord omlægges til mindre intensiv drift, f.eks. med færre dyr eller mindre gødning
- Udtagning af lavbundsjorder: Her er der især fokus på lavbundsjorder med højt indhold af kulstof. Ved at udtage dem, kan man binde kulstoffet i jorden og mindske udledningen af CO2
- Etablering af vådområder: Ved at skabe vådområder og minivådområder kan man holde på kvælstof, så ikke det udvaskes til vandmiljøet
- Skovrejsning: Indsatserne her skal bidrage til at nå det nationale mål om 250.000 hektar ny skov i Danmark.
I omlægningsplanen er der især fokus på at reducere udledning af kvælstof og CO2. I de kommende år vil der også komme fokus på at skabe mere natur og rejse skov.
Næste skridt: Godkendelse hos styrelsen og i kommunerne
Omlægningsplanen er sendt til godkendelse hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Når styrelsen har godkendt, er det op til hver enkelt byråd eller kommunalbestyrelse at principgodkende planen inden nytår, så der kan komme gang i udvikling af de konkrete projekter. Og i Roskilde Kommune skal parterne som nævnt fortsætte dialogen for at komme helt i mål.
Jens Peter Simonsen, som er Naturstyrelsens repræsentant i Den Lokale Trepart, siger:
"Jeg synes, det er godt gået af alle parter, at man har vist viljen til at nå til enighed. Der er et meget stort behov for indsatser i området for vores lokale trepart, og det gør det endnu vigtigere, at man har vilje til at gå på kompromis. I Naturstyrelsen ser vi meget frem til at være med til at realisere projekterne i samarbejde med dem, der ejer jorden. Det er jo næppe alle ideerne, der vil blive til virkelighed, men forhåbentlig en meget stor del af dem."
Det er op til de enkelte lodsejere, om de ønsker at gennemføre projekter i de områder, som omlægningsplanen peger på.
Hvis nogle projekter ikke bliver gennemført, vil den lokale trepart pege på andre indsatser med samme potentiale. På den måde sikres det, at der hele tiden er kurs mod at nå de fastsatte mål.