Det er formålet med den såkaldte velfærdsalliance, som Halsnæs Kommune, DBU og DBU Sjælland netop har indgået.
Parterne har hver især afsat midler til, at kommunens borgere hen over de næste fire år vil få endnu lettere ved at leve et aktivt liv gennem lokale fællesskaber.
Med fodbold som løftestang vil børn, unge og voksne i Halsnæs komme til at opleve en række forskellige fodboldinitiativer. Aktiviteterne kommer til at foregå i et tæt parløb med de lokale fodboldklubber, der selv har været en drivende kraft i at få samarbejdsaftalen i hus.
Nu begynder arbejdet med at fastlægge aftalens endelige indhold og aktiviteter i samarbejde med kommunens fodboldklubber og aftaleparterne. Aftalen skal i første omgang løbe fra 2026 til 2029.