Hvordan søger du?

Ca. 3-4 måneder før uddannelsesstart, skal du søge om optagelse på SOSU H på grundforløb 2.

Så snart du er optaget på grundforløbet, sender du os en ansøgning eller en kontaktformular evt. med CV. Når vi har modtaget din ansøgning, hører du fra os. For SOSU-elever afholder vi samtaler en gang om måneden, som regel i begyndelsen af måneden. For PAU-elever er det en gang om året i april/maj måned. Har du modtaget en bekræftelse på, at din ansøgning er modtaget, skal du ikke være nervøs for, du ikke bliver indkaldt. Det bliver du.

Du finder vores ledige elevstillinger på "Søg job i kommunen" under henholdsvis "Børn, Unge og Undervisning" og "Ældre, Sundhed og Pleje". Vores SOSU-elevopslag er aktive året rundt, og vores PAU-elevopslag er aktivt fra slutningen af marts til midten af april hvert år.