Hvornår kan du søge?
SOSU
Du kan søge elevplads hele året rundt, men du skal være opmærksom på, at du skal være optaget på grundforløbet først, hvis du er over 25 år. Er du under 25 år, søger du elevplads så snart du er begyndt GF2. Vi anbefaler, at du sender os en ansøgning hurtigst muligt, så du er sikret en praktikplads.
Grundforløb 2 begynder 4 gange om året: januar, april, juli og oktober.
Er du allerede uddannet social- og sundhedshjælper (SSH) og gerne vil i gang med en social- og sundhedsassistentuddannelse (SSA), så send os en ansøgning i god tid, så vi kan tilbyde dig en plads, der passer med din eventuelle ansættelse.
PAU
Du kan søge elevplads én gang om året – i slutningen af marts/starten af april måned med uddannelsesstart i august måned.