Velkommen til Melby

Melby ligger i cykelafstand til Liseleje og er et stop på den lokale togbanes rute.

I Melby finder du en skole og gode idrætsfaciliteter, mens du skal til enten Torup, Liseleje eller Asserbo for at handle ind.

Tæt på Melby finder du Melby Overdrev. Overdrevet er den største hede på Sjælland og et af de mest særprægede og spændende naturområder i Halsnæs med et rigt dyre- og planteliv. Her har du rig mulighed for gode gåture, enten alene eller sammen med hele familien, men du kan også snøre løbeskoene og få pulsen op med en løbetur i naturskønne omgivelser. Melby Overdrev danner også rammen for forskellige arrangementer for både store og små i løbet af året, hvor der er fokus på naturformidling.