Velkommen til Torup

Torup er en typisk ældre landsby, mens Økosamfundet Dyssekilde, som bygger på værdien i fællesskaber, består af selvbyggede eksperimenterende huse, egen vindmølle og eget bageri/butik.

Der ligger en skole i Torup, og der er mulighed for dagligvare indkøb. Derudover finder du et kunstgalleri, yoga og andet kulturelt i byen. Den lokale togbane stopper i Torup og bringer dig nemt rundt til andre dele af Halsnæs.

I Torup har man længe haft fokus på og arbejdet med bæredygtige løsninger, og i 2019 blev Torup kåret til Årets Landsby af Landdistrikternes Fællesråd.