Varmetillæg

Du kan søge om varmetillæg hvis du er folkepensionist eller tilkendt førtidspension før 1. januar 2003. Et varmetillæg er et tilskud til dine varmeudgifter såsom gas, el, olie eller andet slags brændsel. Hvor meget du kan få i varmetillæg, afhænger blandt andet af din personlige tillægsprocent. Du kan finde din tillægsprocent på din pensionsmeddelelse. 

Det er Udbetaling Danmark, der behandler din ansøgning om varmetillæg. Start ansøgning om varmetillæg her.

Har du brug for hjælp til at ansøge om varmetillæg?

Hvis du har brug for hjælp til at ansøge om varmetillæg, er der flere steder, hvor du kan henvende dig.

  • Hvis du er digital (har MitID), men blot har brug for hjælp til at udfylde ansøgningen, kan du kontakte Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 61 eller kontakte Den Digitale Hotline (DDH) på telefon 70 20 00 00
  • Hvis du ikke er digital og har brug for hjælp ved personligt fremmøde i Borgerservice, kan du bestille tid ved at kontakte Halsnæs Kommunes Kontaktcenter på telefon 47 78 40 00 eller kontakte Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00.

Du kan finde kommunens telefontider her.

Har du ekstra høje varmeudgifter?

Varme og elregningen stiger i øjeblikket for manges vedkommende ekstraordinært, og derfor har regeringen vedtaget en varmepakke. Varmepakken skal hjælpe økonomisk vanskeligt stillede borgere, der har svært ved at finde penge til uforudsete varmeregninger. Du kan læse mere om varmepakken på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, som du finder her. 

Hvis det ikke er muligt at blive kompenseret for den ekstra varmeudgift ud fra reglerne om varmetillæg, kan du som folkepensionist og førtidspensionist tilkendt før 2003 i kommunen søge om et personligt tillæg til dækning af den ekstra høje varmeudgift. Det er vigtigt, at du har udtømt alle øvrige muligheder for hjælp, inden du søger om personligt tillæg til varmeudgifter.

Her kan du læse mere om personligt tillæg og hvordan du ansøger.

Hvis du er tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003 eller er kontanthjælpsmodtager, kan du søge hjælp til den forøgede varmeudgift efter reglerne om enkeltydelse. Læs mere om, hvordan du søger en enkeltydelse her.

Hvis du har brug for hjælp til at søge enten personligt tillæg eller enkeltydelse, kan du kontakte Halsnæs Kommune på telefon 47 78 40 00