For at Halsnæs Kommune kan behandle din ansøgning, er det vigtigt, at du udfylder et ansøgningsskema om enkeltydelse samt vedlægger dokumentation for alle dine udgifter.
Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist før 2003, kan du ikke søge om en enkeltydelse. Du kan i stedet søge om et personligt tillæg. Du kan læse mere og søge om personligt tillæg her.
Dokumentation når du søger om enkeltydelse
Der skal ALTID vedlægges følgende, når du søger om enkeltydelse:
- Tre måneders kontoudtog fra alle dine konti samt en kontooversigt fra banken. Hvis du er gift, skal samme dokumentation for din ægtefælle ligeledes fremsendes. Dokumentation skal vedhæftes som PDF-format.
- Boligrelaterede udgifter: Dokumentation for husleje, vand, varme og el.
- Dokumentation for, at du ikke kan låne pengene i banken.
- Dokumentation for, om du er registreret i RKI (vær opmærksom på, at der skal være en forside med dit navn og adresse samt dokument, hvor du er registreret) - kan hentes på dininfo.dk.
Følgende skal vedlægges, hvis det er relevant for det, du søger om hjælp til:
- Medicin: Tre måneders ekspeditionsliste fra apoteket, som udleveres af apoteket selv.
- Indskud: Lejekontrakt (husk, at du IKKE må underskrive lejekontrakten, før du søger).
- Flyttehjælp: Tre flyttetilbud fra tre flyttefirmaer. Tilbuddene skal være faste priser og indeholde en liste over de ting, der skal flyttes.
- Tandbehandling/tandteknikker: Prisoverslag fra tandlægen. Tandlægen/tandteknikkers navn skal fremgå af behandlingsoverslaget.
- Psykolog/fysioterapi: Henvisning fra egen læge samt prisoverslag fra psykolog/fysioterapi (husk, at behandlingen aldrig må være påbegyndt, inden du søger).
- Briller: Ved ansøgning om briller skal der vedlægges prisoverslag fra optiker.
Nederst på denne side kan du digitalt ansøge om enkeltydelse.
Har du ekstra høje varmeudgifter?
Varmepakken skal hjælpe økonomisk vanskeligt stillede borgere, der har svært ved at finde penge til uforudsete varmeregninger. Du kan læse mere om varmepakken på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside via dette link.
Alle med lav indkomst kan søge om hjælp til den forøgede varmeudgift efter reglerne om enkeltydelse, dog ikke hvis du er folkepensionist eller tilkendt førtidspension før 1. januar 2003.
Du kan søge din kommune om økonomisk tilskud til en række udgifter.
Der skal ALTID vedlægges følgende:
- Tre måneders kontoudtog fra alle dine konti samt en kontooversigt fra banken. Hvis du er gift, skal samme dokumentation for din ægtefælle ligeledes fremsendes. Dokumentation skal vedhæftes som PDF-format.
- Boligrelaterede udgifter: Dokumentation for husleje, vand, varme og el.
- Dokumentation for at du ikke kan låne pengene i banken.
- Dokumentation for, om du er registreret i RKI (vær opmærksom på, at der skal være en forside med dit navn og adresse samt dokument, hvor du er registreret) - kan hentes på dininfo.dk.
Har du brug for at møde personligt op i Borgerservice for at få hjælp til enkeltydelse, skal du huske at bestille tid inden dit fremmøde.