Handicap og job

Funktionsnedsættelse

Hvis du har en funktionsnedsættelse, der medfører barrierer, kan du få hjælp til at blive i dit job.

Der er fire forskellige ordninger, som kan være relevante for dig, hvis du har en funktionsnedsættelse, der kan gøre det vanskeligt for dig at få og/eller bevare et arbejde.

En funktionsnedsættelse er fx høretab, lammelse, ordblindhed osv.

En funktionsnedsættelse behøver ikke at være et handicap, men kan i konkrete tilfælde blive det, hvis man møder barrierer i sine omgivelser, som direkte skyldes funktionsnedsættelsen og dens følger, herunder fx på en arbejdsplads.

En funktionsnedsættelse kan man fødes med eller få senere i sit liv.

Et handicap er, når en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse giver barrierer i ens omgivelser og hindrer en i helt eller delvist at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Det er altså samspillet mellem personens funktionsevne og omgivelserne, der bestemmer betydningen af funktionsnedsættelsen og dermed personens handicap.