Har du brug for en fil med kommunens byvåben, skal du kontakte Ledelsesbetjening og Kommunikation i Koncernsekretariatet. Her kan vi også svare dig på eventuelle spørgsmål i forbindelse med designmanualen.
Kommunevåbnet er godkendt af Statens Arkiver, Rigsarkivet og registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen, hvorved kommunevåbnet forbeholdes de kommunale myndigheder i Halsnæs Kommune.
Designmanualen er vedtaget af Byrådet den 15. november 2007 og beskriver principperne for kommunens visuelle identitet. I kølvandet på Byrådets beslutning om Halsnæs Vision 2030 i april 2016 er kommunens designlinje efterset og justeret med fokus på det overordnede udtryk.