Du kan søge om kontanthjælp, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv og din familie. Der er en række betingelser, du skal opfylde, hvis du vil modtage kontanthjælp. Din indtægt og formue har indflydelse på, om du har ret til kontanthjælp.
Sådan gør du:
Du kan søge via KY selvbetjening på dette link. Du skal bruge MitID for at logge på.
Du kan også søge digitalt på borger.dk ved at følge dette link. Her skal du vælge din kommune og følge vejledningen på siden.
Det er vigtigt, at du udfylder hele skemaet, og at du vedhæfter relevant dokumentation.
Vi skal altid bruge opsigelse/ophør af uddannelse, totaloversigt fra din bank, de sidste tre måneders posteringsoversigter og dokumentation på formue i hus og bil. Hvis du har pensionsopsparing, skal vi også bruge dokumentation på dette.
Hvis du er gift, skal du indsende samme dokumentation på din ægtefælle, og din ægtefælle skal ligeledes underskrive din ansøgning digitalt.
Har du digitale udfordringer, kan du via Halsnæs Kommunes kontaktcenter på telefon 47 78 40 00 få hjælp til at booke en tid til at få hjælp med ansøgningen.
Vigtig info
Det er vigtigt, at du efter indsendelse af ansøgningen kontakter en sagsbehandler.
Hvis du er under 30 år og har en uddannelse, eller hvis du er over 30 år, skal du kontakte Jobcenteret via kontaktcenteret på telefon 47 78 40 00.
Hvis du er under 30 år og uden uddannelse, skal du i stedet kontakte Ungeværket på telefon 23 38 48 43.
Hvis du ikke har været i kontakt med en sagsbehandler, senest 6 dage efter du har sendt din ansøgning, vil din sag blive lukket igen.