Halsnæs Kommune har seks stk. mobile fartvisere på trailere, som bliver opstillet parvis én måned af gangen, flere forskellige steder ved de offentlige veje i kommunen.
Fartviserne viser den aktuelle hastighed som bilisterne kører, og hvis hastigheden er over det tilladte blinker to gule advarselslamper. Kører man mere end 20 km/t over det tilladte, vises hastigheden ikke, man advares kun med de gule lamper.
Fartviserne placeres de enkelte steder i ca. én måned, idet de flyttes inden for den første uge af hver måned. I øjeblikket flyttes de efter nedenstående liste:
Der tages forbehold for nedbrud af udstyret. Listen opdateres hver 3. måned, og er senest opdateret den 27. april 2022. Næste opdatering forventes ca. den 1. juli 2022.
Besøg af fartviser
De aktuelle steder er valgt ud fra de henvendelser administrationen har modtaget med ønske om besøg af fartviserne. Og nye ønsker modtages meget gerne.
Send en mail til mail@halsnaes.dk hvori der beskrives hvorfor og hvor det ønskes de bliver opstillet. Vær blot opmærksom på at det skal være ved en offentlig vej og at de ikke kan placeres alle steder, da de fylder en del. Der er behov for, at de kan stå i rabatten eller i bagkanten af et meget bredt fortov. De er ca. 1,5 meter bredde og ca. 3 meter lange. De må ikke stå og spærre et helt fortov, og aldrig på en cykelsti.