Fejlmelding af vejbelysningen
I Halsnæs Kommune vedligeholder Verdo vejbelysningen på de offentlige veje, stier og private fællesveje.
De fører tilsyn og udskifter defekte lyskilder og armaturer efter en aftalt vedligeholdelsesplan.
Hvis du oplever, at gadelyset er tændt om dagen, kan det skyldes, at der foretages serviceeftersyn på vejbelysningsanlægget.
Oplever du vejbelysning, der ikke lyser eller er defekt på anden måde, opfordrer vi til at fejmelde det ved at på den orange bjælke. På fejlmeldingssiden kan du også se, hvis udbedringen af den fejl, du gerne vil melde, allerede i gang, eller hvis de materialer, der skal bruges til at udbedre fejlen er i restordre.
Akutte driftsforstyrrelser
Oplever du hastesager, der har sikkerhedsmæssige karakter eller kræver øjeblikkelig support, kan du kontakte:
VERDO vagt på telefon 8911 4900.
Renovering af vejbelysning
Halsnæs Kommune har siden 2016 været i gang med en gennemgribende modernisering og renovering af vejbelysningen i kommunen.
Det sker ved, at gamle lygtepæle og armaturer udskiftes til nye, energieffektive og vedligeholdelsesvenlige armaturer. Frem til 2022 er der årligt afsat 6 mio. kr. til udskiftningen.
Renovering forventes at være færdig i 2027. Når udskiftningen er færdig, vil Halsnæs Kommune fremadrettet udlede 350 ton færre CO2 hvert år.
Renoveringens udførelse
I forbindelse med modernisering og renovering af vejbelysning skal gamle træmaster udskiftes med stålmaster med LED-lys. Halsnæs Kommune vil naturligvis forsøge at udføre arbejdet, så det er til mindst mulig gene for trafikanter og grundejere.
Der må dog påregnes nogle gener, hvilket blandt andet betyder, at der vil være perioder, hvor det ikke vil være muligt at opretholde belysning på veje og stier. Der kan ligeledes forekomme gravearbejde i forbindelse med fjernelse af master, ledningsføring med videre.
Vejbelysning i byer, i sommerhus- og i landområder
Renoveringen af vejbelysningen betyder, at der vil blive større forskel på belysningen alt efter, om det er i byerne, i sommerhusområderne eller i landområderne.
I byområderne renoveres vejbelysningen med nye energivenlige armaturer, som fokuserer lyset direkte på vejbanen.
I sommerhusområder og landzoner tages vejbelysningen ned og genopsættes ikke.
I byzoner, hvor der færdes mange trafikanter, er det vigtigt med lys. På landet og i sommerhusområderne er antallet af trafikanter begrænset, og fokus er på naturen og de rekreative oplevelser.. Modernisering og renovering af vejbelysning sker efter en konkret vurdering af områderne og forholdene.
De borgere, som bor på veje, der vil blive berørt af nedtagning af vejbelysningen vil modtage information fra Halsnæs Kommune i deres e-Boks.
Bliv klogere på, hvad der skal ske, der hvor du bor
Nedenfor vises kort og bilag, som tilsammen har til formål at gøre det mere overskueligt for kommunens borgere at danne sig et overblik over, hvad der skal med vejbelysningen, der hvor de bor.
På kortet herunder kan du se, hvilke veje og stier, der bliver omfattet af modernisering og renovering af vejbelysning. Perioderne for renovering af de respektive strækninger fremgår også. Der tages forbehold for, at der kan ske løbende ændringer.
Når du åbner kortet, kommer der et søgefelt op. Her kan du indtaste dit vejnavn og derefter se, hvad der skal ske lige netop dér, hvor du bor.
På nedenstående kort kan du se, hvilke veje og stier, der ligger i henholdsvis byzone, sommerhusområde og landområde, samt hvilken udskiftningsfase, vejen er planlagt til at indgå i. Når du åbner dette kort, vil der ligeledes komme et søgefelt op, hvor du kan skrive dit vejnavn. På den måde kan du se, om din vej ligger i byzone, sommerhusområde eller landområde.
De farvede prikker på kortet viser, hvor der er armaturer og master i dag. Placeringen af de nye master kan godt adskille sig lidt fra placeringen af de tidligere.
I dette bilag får du en oversigt, som viser renoveringsplanen for 2019 - 2020.
I takt med at renoveringsplanen for årene frem til 2027 bliver planlagt, vil kortet løbende blive opdateret. Renoveringen og moderniseringen af vejbelysningen forventes at være færdig i 2027.