Anmeldelse af socialt bedrageri

Har du mistanke om socialt bedrageri, bør du henvende dig til Team Kontrol i Halsnæs Kommune. 

Vi tager alle henvendelser alvorligt og undersøger dem grundigt. Der er ingen krav til, hvordan en anmeldelse skal se ud, men en anmeldelse må meget gerne indeholde følgende:

  • Hvem vedrører anmeldelsen (person/virksomhed) 
  • Hvilken form for socialt bedrageri er der mistanke om (fiktiv adresse/sort arbejde el.lign.) 
  • Navn og gerne adresse på vedkommende og eventuelle supplerende oplysninger

Du kan henvende dig med navn og adresse, eller du kan henvende dig anonymt. Hvis du vil være anonym, undlader du blot at skrive dit navn og din adresse. 

Halsnæs Kommune har pligt til at give den anmeldte alle de oplysninger, der er givet i anmeldelsen.