
Vielser
NB! På grund af ferieafvikling, foretages der ikke vielser mandag til fredag fra den 4. juli til og med den 16. juli (ugerne 27 og 28), men det er muligt at blive viet om lørdagen uden for Rådhuset. Dette kræver, at alle oplysninger og dokumenter er modtaget senest den 27. juni.
På Halsnæs Rådhus i Frederiksværk foretages der vielser i følgende tidsrum:
- Hverdage og lørdage kl. 11-13
Disse vielser finder sted i Byrådssalen og på hverdage foretages de af administrative giftefogeder. Lørdage foretages de overvejende af byrådsmedlemmer.
For at vielserne kan gennemføres, skal følgende retningslinjer overholdes:
- De par der skal vies på Rådhuset på lørdage, skal selv sørge for at have minimum et vidne med til vielsen
- De par der skal vies på Rådhuset på hverdage, vælger selv om de har vidner med. Har de gæster med, skal to af disse være vidner.
Vielser uden for Halsnæs Rådhus
Uden for Halsnæs Rådhus (fx i naturen, i private haver, private hjem) foretages der vielser i følgende tidsrum
- Lørdage 14-16
Disse vielser foretages af byrådsmedlemmerne, forudsat at det enkelte byrådsmedlem kan godkende de fysiske rammer.
Inden I kan indgå ægteskab, skal følgende være på plads
- Ægteskabserklæring
- Prøvelsesattest
- Besked om navneændring, hvis dette ønskes i forbindelse med vielsen
- Oplysning om vidner
- Oplysning om antal gæster hvis I skal vies på Rådhuset.
En borgerlig vielse foretages af borgmesteren eller en anden person, som borgmesteren har bemyndiget til det.
Kontakt vielseskontoret på 4778 4025 eller 4778 4016 for at undersøge, om det er muligt på den dato, I ønsker at blive viet.
I skal påregne en ekspeditionstid på 14 arbejdsdage for udarbejdelse af vielsespapirer og andre attester. Halsnæs Kommunes giftefogeder foretager ikke vielser på søn- og helligdage, ligesom de ikke foretager vielser uden for kommunegrænsen.
Byrådet i Halsnæs Kommune har besluttet at give tilladelse til, at giftefogeder fra andre kommuner kan foretage vielse i Halsnæs Kommune uden at søge om dette.
Opret NemID eller henvend jer i Borgerservice på Halsnæs Rådhus, som kan hjælpe jer med oprettelsen.