Halsnæs Kommune har to genbrugspladser: en i Hundested og en i Frederiksværk. En "genbrugsplads" er det samme som en "genbrugsstation".
Information om åbningstider og adresser finder du på Halsnæs Forsynings hjemmeside.
Genbrugspladsen har kun adgang for biler mindre end 3.500 kg og du må gerne køre ind med trailer. Hvis affaldet skal emballeres, skal du altid bruge klare sække.
Hvis du som virksomhed ønsker at benytte genbrugspladserne, skal du tilmelde dig "Ordningen for genbrugspladser". Så kan du bruge alle 24 genbrugspladser i hele Vestforbrændings opland.
Du tilmelder din virksomhed til en abonnementsordning for et år ad gangen eller køber en engangsbillet via din mobiltelefon.