Beredskab om ekstremisme

Ekstremisme er ofte karakteriseret ved manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder, manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati, forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende, en lukkethed omkring miljøet eller gruppen, som skaber et stadig mere udtalt opfattet modsætningsforhold mellem ’os’ i miljøet eller gruppen og ’dem’, de forestillede fjender – ofte stort set alle uden ’retfærdigt’ samfund.

Er du bekymret for et barn, kan du her læse, hvordan du skal forholde dig.

Hvis du er bekymret for en person kan du kontakte Hotline mod radikalisering.

Ovenstående er hentet fra Social- og boligstyrelsens håndbog om Barnets Lov 2023.

Læs mere

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremismes definition: Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme uddyber omkring ekstremisme, at det ofte er kendetegnet ved:

  • Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder
  • Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati
  • Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende
  • Lukkethed og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem 'os' og 'dem'.

Radikalisering er en samlebetegnelse for en række forskellige dynamikker og processer, der kan indgå i et individs eller en gruppes vej til ekstremisme herunder:

  • Gradvist eller pludseligt engagement i en ekstremistisk gruppe eller miljø (on- eller offline)
  • Gradvist eller pludselig identificering eller identitetsfusion med ekstremistiske personer eller grupper
  • Gradvist eller pludselig identificering med en ideologi, sag eller fortælling
  • Gradvist eller pludselig brug eller retfærdiggørelse af kriminelle handlinger med reference til en ideologi, sag eller fortælling
  • Stigende eller pludseligt had til bestemte grupper eller personer
  • Rekruttering, selvrekruttering og mobilisering

Både erfaring og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau.

Ekstremisme kan også have en række negative konsekvenser, som danske myndigheder er forpligtet til at handle på. Nogle af disse negative konsekvenser kan være kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. Der kan imidlertid også være andre negative konsekvenser end kriminelle handlinger forbundet med ekstremisme, nemlig sociale udfordringer for den borger, der involverer sig i ekstremisme eller for borgerens pårørende og omgangskreds.

Dette er kommunens primære fokus og kan eksempelvis være:

  • Kompromittering af egen eller andres trivsel eller personlige udvikling
  • Kompromittering af egne muligheder for at skabe en fremtid
  • Kompromittering af egne eller andres børns og unges udvikling og trivsel
  • Kompromittering af et undervisningsmiljø
  • Kompromittering af eget eller andres fysiske eller mentale helbred.
  • Negativ social kontrol

Det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret. Men der er en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, at en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det.

Når en række adfærdsændringer og bekymrende tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere på det, så bekymringen kan blive undersøgt nærmere. Opmærksomhedspunkterne er derfor ikke en tjekliste, men alene et hjælperedskab. 

Individuelle opmærksomhedspunkter:

  • Udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød.
  • Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret.
  • Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber.
  • Truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre.
  • Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber.
  • Udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier.
  • Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person.
  • Udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger.
  • Har en prædikende og moraliserende adfærd.
  • Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.

Opmærksomhedspunkter om sociale forhold og personens netværk:

  • Færdes i miljøer med let adgang til våben.
  • Har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger.
  • Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber.
  • Afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund.
  • Familien er dysfunktionel

Ovenstående er hentet fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.