Forløbet 'Hjertesygdom' kan støtte dig i at leve med en hjertesygdom og give dig viden om og værktøjer til, hvordan du bedst kan håndtere sygdommen i hverdagen. Forløbene omhandler følgende hjertesygdomme: Iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerteklapsygdom og atrieflimren.
Forløbet vil give dig støtte til at håndtere din hverdag med en hjertesygdom, og hjælpe dig til at finde dine egne veje til sundhed og livsglæde, så du kan leve det bedst mulige liv med en hjertesygdom. Forløbet støtter dig til opnå størst mulig livskvalitet i hverdagen og mestre livet inden for følgende fire hjertesygdomme; iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerteklapsygdom og atrieflimren.
Digital læring til dig, der ønsker viden om hjertesygdom.
Forløbene “iskæmisk hjertesygdom”, “Hjertesvigt”, Hjerteklapsygdom” og “Atrieflimren” er udviklet af kommunale sundhedsfaglige samt patientforeninger, og er udviklet med fokus på mikrolæring og høj fleksibilitet. Det vil sige at forløbene kan tages i små bidder af ca. 15 min varighed, og du kan tage forløbet lige, når det passer dig, på din telefon eller tablet.
Forløbene indeholder følgende temaer:
- Introduktion
- Din hverdag med hjertesygdom
- Forstå din medicin
- Vaner og motivation
- Kom godt i gang med bevægelse
- Hjertevenlig mad
- Tanker og følelser
- Rygnings betydning for hjertesygdom
- Søvn og ro
- Seksualitet
- Arbejdsliv
- Tilbud og netværk
- Afslutning