Rygestop

Ønsker du støtte og hjælp til at stoppe med at ryge, så er der en række tilbud, som du kan benytte dig af. I rullemenuen nedenfor kan du læse om dine forskellige muligheder.

Læs mere

Er du motiveret for at stoppe med at ryge? Du øger dine chancer for succes med rygestop ved at deltage i et rygestopkursus. Der afholdes gratis rygestopkurser i Halsnæs Kommune.

Formålet med kurset er at støtte dig i at blive røgfri.

Selvom du kan komme i tvivl, om du er klar til at kvitte tobakken, kan det være en god ide at melde dig til et rygestopkursus. Du skal ikke være røgfri, når du starter, det arbejder vi hen imod.

Motivationen kan veksle, men den styrkes ved, at du er sammen med andre, som er i samme situation som dig selv. Et gruppekursus består af seks møder med 10-12 deltagere.

  • De første 6 møder forløber over 7 uger og varer ca. 1,5 time
  • Det 7. møde er et opfølgningsmøde og afholdes ca. 10 uger efter

I løbet af rygestopkurset har du mulighed for at få støtte og vejledning ved at kontakte rygestopkonsulenten.

Kursusindhold

På kurset informeres om afhængighed, abstinenser, fordele for helbredet ved rygestop, nikotinerstatning og om hjælp ved eventuel øget vægt ved rygestop.

Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Rygestopkonsulenterne og der er rigtig gode changer for det lykkes dig at stoppe helt! I gennemsnit er 9 ud af 10 røgfrie ved kursus afslutning.

Hvis du bruger snus, e-smøger eller andre tobaksprodukter er du også velkommen på kurset!

Læs mere om kurset i denne folder.

Tilmelding

Vil du vide mere eller ønsker du at tilmelde dig et rygestopkursus, så kontakt rygestopkonsulenterne på telefon 70 28 10 20 eller send en mail til halsnaes@rygestopkonsulenterne.dk.

Dine chancer for at blive røgfri er 5 gange større, hvis du får støtte og vejledning på et rygestopkursus.

På Fastholdet møder du andre, der har deltaget på rygestopkursus og ligesom dig gerne stadig vil støttes i at forblive røgfri. 

Fastholdet er til dig som:

  • er stoppet med at ryge, bruge e-cigaretter eller lignende
  • stadig har brug for støtte og vejledning
  • har akut brug for hjælp til ikke at starte med at ryge igen

Tid

Hver anden tirsdag kl. 16.30-18.00

Sted

Frederiksværk

Tilmelding

Ring til Rygestopkonsulenterne på tlf. 70 28 10 20 eller send en e-mail til: halsnaes@rygestopkonsulenterne.dk

Stoplinien er en gratis telefonrådgivning til alle, der vil stoppe med at ryge.

Kontakt

Du kan ringe mandag fra kl. 11-20 eller tirsdag - fredag fra kl. 11-16 på telefon 80 31 31 31 og modtage gratis vejledning.
 

Appen X-hale

Til unge har Kræftens Bekæmpelse udviklet en gratis app. Den kan understøtte rygestop eller give et overblik over rygevanerne.  Appen X-hale kan hentes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside via dette link.

E-kvit

E-kvit er et program til alle, der ønsker at blive røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning. Se mere på E-kvits hjemmeside via dette link.

Kontakt til rygestopkonsulenterne