Juniormesterlære

Juniormesterlære er for dig, der går i 8. eller 9. klasse og ønsker en mere praksisnær skolegang kombineret med erhvervserfaring.

Formål

Formålet med juniormesterlære er, at elever i 8. og 9. klasse kan afslutte folkeskolen med en mere praktisk orienteret skolegang, der kombinerer undervisningen i folkeskolen i mindst fagene dansk og matematik med praktik i virksomheder eller praktiske undervisningsforløb, jf. folkeskolelovens § 9 a.

Juniormesterlære i Halsnæs

I Halsnæs Kommune er det et fælles mål, at de elever, der vælger juniormesterlære som afslutning på folkeskolen, skal opleve øget skoleglæde i deres udskolingsår. Juniormesterlære i Halsnæs skal give eleverne oplevelsen af en meningsfuld sammenhæng mellem teori og praksis. Juniormesterlære i Halsnæs tilrettelægges, så eleverne efter deres interesse og behov får indsigt i og erfaring med forskellige typer erhverv, fag og arbejdspladser, så deres valg af og overgang til ungdomsuddannelse kvalificeres.

I Halsnæs Kommune er juniormesterlære et tilbud på de fem folkeskoler, der alle opretter et juniormesterlærehold i udskolingen.

Eleverne er i praktik – eller lignende praktiske forløb – to dage om ugen. Det er aftalt mellem skolerne, at det er tirsdag og onsdag, at eleverne er ude i praktik. De øvrige tre dage er der undervisning på skolen. Undervisningen på skolen vil have særligt fokus på dansk og matematik, engelsk og naturfag. Eleverne indgår i egen klasse og er fortsat en del af klassens fællesskab, f.eks. hvis der er lejrskole eller brobygning til ungdomsuddannelserne. 

Der skal i disse fag undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes.

Den samlede undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der er en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære, hvor eleven alene aflægger de obligatoriske 9. klasseprøver i dansk og matematik samt en evalueringssamtale. Afgangsprøven giver adgang til erhvervsuddannelserne (dog ikke eux).

Praktikforløbet kan finde sted i både private virksomheder og på offentlige arbejdspladser.

Juniormesterlæreforløb er uden løn, og virksomheden skal følge arbejdsmiljøreglerne for unge.

Skolelederen eller elevens lærer skal løbende føre tilsyn med elevens forløb i virksomheden.

Hvis eleven skal tilmeldes juniormesterlæreordningen, sker det med samtykke fra forældrene.

Er du virksomhed, så læs mere om juniormesterlære for virksomheder på Halsnæs Kommunes erhvervsside

Lovgivning

Du kan læse meget mere om ordningen på Børne- og Undervisningsministeriets side

Tilmelding til juniormesterlære

Procedure for tilmelding vil fremgå snarest muligt.

 

Det kan alle elever i 8. og 9. klasse, som ønsker at supplere skolegang med praktik på en arbejdsplads. Dine forældrene skal give samtykke

Ja, det kan du godt. Du kan komme i lokal juniormesterlære, som er målrettet dig, der er visiteret til et specialtilbud eller anden specialpædagogisk støtte eller har øget behov for tæt tilknytning til eksisterende netværk.

Den lokale juniormesterlære er en ordning, hvor du fortsat er tilknyttet din nuværende klasse på egen skole, men i et reduceret skema. Du følger som minimum undervisningen i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover er du i praktik i op til to dage om ugen.

Det er som udgangspunkt dig og dine forældre, der skal finde et relevant praktiksted for dig. Praktikaftalen skal godkendes af skolen, inden du begynder i praktik. Praktikaftalen skal være underskrevet af virksomheden, dig og dine forældre.

I juniormesterlæreklasser vil du blive tilbudt vejledning til at finde den rette praktikplads, der matcher dine ønsker og behov.

Der er mange muligheder for praktik. Det kan for eksempel være som tømrer, elektriker, SOSU-assistent, mekaniker, tandtekniker, køkkenassistent, kok, pædagogisk assistent, butiksassistent, gartner, eller hvad du nu kunne have lyst til. Det er skoleleder, som skal godkende praktikaftalen mellem dig og virksomheden.

Du kan eventuelt tjekke hjemmesiden Elevpraktik.dk for at få et billede af, hvilke virksomheder der ligger i Halsnæs Kommune.

Hvis du af den ene eller anden årsag ikke har en juniormesterlærepraktik ved en virksomhed, vil du blive tilbudt praktiske undervisningsforløb, indtil det lykkes at finde en praktikplads. Halsnæs Kommune tilbyder forskellige former for hjælp hertil.

Du kan være i praktik, lige så længe du og virksomheden kan aftale det. Det vil sige, at du både kan indgå en aftale for hele skoleåret eller for eksempel tre måneder.

Praktikperiodernes længde kan variere fra elev til elev i ordningen. En elev i juniormesterlæreordning kan således være i praktik i op til to år, hvis det vurderes at være det rigtige for eleven og praktikstedet. Elever i juniormesterlæreordningen kan også være i praktik i flere kortere perioder, for eksempel 10 uger, eller i en kombination af længere og kortere praktikperioder, hvorved eleven kan prøve forskellige typer af brancher/virksomheder.

Du består Folkeskolens afgangsprøve med juniormesterlære ved:

  • Deltagelse i juniormesterlære
  • Karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik
  • En afsluttende evalueringssamtale af juniormesterlæreforløbet, hvor du (eleven), skolen og eventuelt praktikvirksomhed deltager

Hvis du gerne vil på en anden ungdomsuddannelse som for eksempel STX eller HHX, så er det stadig en mulighed, men så vil du skulle til optagelsesprøve/samtale på den pågældende ungdomsuddannelse.

Juniormesterlære er for dig, der gerne vil en erhvervsuddannelse og ønsker en mere praktisk undervisning i udskolingen

I dette første år er der tilmeldingsmulighed helt frem til sommerferien. Derefter vil der være tilmeldingsfrist den 1. maj.

Da juniormesterlæreordningen er en ret, alle elever har, er man garanteret en plads i ordningen, men man skal selv finde praktikplads.

Det vil være muligt at fortryde sin tilmelding, dog senest inden prøvetilmelding i 9. klasse.

Man kan afslutte folkeskolens afgangsprøve med juniormesterlære, og det er direkte adgangsgivende til erhvervsskolerne. Andre ungdomsuddannelser vil kræve en ansøgningssamtale og/eller prøve.

Juniormesterlære er en anderledes måde at afslutte folkeskolen på, men det gør ikke dig anderledes.

Tal med dine venner om, hvad du lærer, når du ikke er på skolen, og spørg også dem, hvad de har lavet. Måske ser du pludselig anderledes på matematiktimerne og kan hjælpe dine venner til at forstå, hvorfor man skal lære Pythagoras og procent. Det er vigtigt, at alle hjælper med til, at I bevarer et godt fællesskab i klassen, selvom I arbejder forskelligt i løbet af ugen.

Det er ikke en lettere, men en anden måde at gå i skole på. Der skal arbejdes mindst lige så meget – det er bare uden bøger, og du bruger din krop mere.

Du skal som udgangspunkt selv finde en praktikplads. Måske er du heldig, at dine forældre og netværk kan hjælpe dig. Hvis ikke, hjælper vi.

Først taler du med din skole og din UU-vejleder. Kommunen har en erhvervsplaymaker, der har kontakt til virksomheder, der gerne vil åbne sin dør for dig og dele ud af deres faglighed og erfaringer. De har brug for, at flere unge kender deres fag, så de kan sikre fremtidens arbejdskraft.

Hvis du ikke selv kan finde en praktikplads, kan du få hjælp. Det gælder også, hvis du får behov for at skifte virksomhed. Mens det falder på plads, er du om tirsdagen eller onsdagen i praktiske undervisningsforløb i Ungdomsskolen eller på en erhvervsuddannelse sammen med andre juniormesterlæreelever.

Du skal selv sørge for transport til og fra din skole og din virksomhed. Hvis du har mere end syv kilometer, kan din skole hjælpe dig med at søge hjælp til offentlig transport. Hvis virksomheden beder dig om at møde et andet sted – for eksempel på en byggeplads - hjælper de dig med transporten

Virksomheder, der godkendes til praktik, skal overholde arbejdsmiljøloven. Der gælder særlige regler for juniormesterlæreelever. Der kan være særlige krav til arbejdstøj og beskyttelsesudstyr. Det låner du af virksomheden eller din skole. Det kan måske være rart at investere i sine egne sikkerhedssko, hvis det er påkrævet