Forældre

At være forældre til en ung er ikke altid verdens nemmeste opgave. Heldigvis formår de fleste unge at komme helskindede gennem såvel barndommen som ungdommen uden de store skrammer - også selvom det til tider kan se og virke lidt uoverskueligt.

Som forældre er det vigtigt at vide, at man ikke står alene med sine udfordringer eller bekymringer. Det er helt normalt, at børn og unge er grænsesøgende i deres tilgang til livet. Derfor vil det også ofte være hensigtsmæssigt, hvis man deler sin bekymring med andre i sit netværk (familie, lærere, pædagoger eller andre forældre til børn/unge).

Vi har her på siden samlet lidt nyttigt materiale, der kan klæde dig på som forælder til en teenager.

Har du brug for et godt råd eller lidt sparring, så brug andre voksne, der ofte har de samme udfordringer eller har været igennem disse. Du kan også i stor udstrækning finde hjælp på nettet.