I Halsnæs har vi fem folkeskoler fordelt på fem lokale skoleafdelinger samt en specialskole. Her på siden kan du læse om vores skoler, samt finde information om privatskoler og efterskoler.
I Halsnæs finder du også Unge- og Kulturcentret, som rummer Ungdomsskole, Klub, Musikskole, Billedskole og 10. klassecenter. På Unge- og Kulturcentrets hjemmeside kan du læse nærmere om disse tilbud.
Halsnæs Kommune er inddelt i 5 skoledistrikter:
Du kan fordybe dig yderligere i kvalitetsrapporterne hvor du finder statistikker og vurderinger af skolerne, og i Styrelsesvedtægten kan du læse om skolestrukturen og rammerne for skolebestyrelsernes arbejde.
Indskrivning til skole sker ved henvendelse på dit barns distriktsskole.
Hvis du ønsker, at dit barn skal optages på en anden skole end den distriktsskole, du ud fra din adresse hører til, skal du rette henvendelse til den pågældende skole.
Reglerne om frit skolevalg giver mulighed for frit at vælge skole både i og uden for kommunen, hvis der er plads på skolen.
Udskrivning af skole sker ved henvendelse på dit barns distriktsskole.
Dit barn skal starte i børnehaveklasse det kalenderår, barnet fylder 6 år.
Der vil, hvert år ultimo september /primo oktober, blive udsendt breve fra distriktsskolerne omkring indskrivning til børnehaveklasse.
Der vil i brevet være oplysninger om den digitale skoleindskrivning og i hvilken periode du kan indskrive dit barn.
For skoleåret 2023/2024 vil den digitale skoleindskrivning være åben i perioden 28. oktober til og med 27. november 2022.
Her kan du indskrive dit barn til børnehaveklasse.
Du skal benytte NemLog-in løsningen når du logger på.
Hvis du har et barn som skal starte i børnehaveklasse, vil du ultimo september/primo oktober året inden skolestart få tilsendt en invitation til informationsmøde omkring start i børnehaveklasse.
Datoerne for disse infomationsmøder ligger i november måned og for 2022 bliver informationsmøderne afholdt som følger:
Frederiksværk Skole - tirsdag den 1 november klokken 17 i cafeen
Melby Skole - torsdag den 3. november klokken 17 i SFO cafeen
Magleblik Skole - onsdag den 9. november klokken 17 i kantinen
Ølsted Skole - mandag den 14. november klokken 17 i kantinen
Hundested Skole - tirsdag den 15. november klokken 19 i kantinen
Kommende skolebørn vil blive indmeldt i mini-SFO i perioden 1. maj til og med 31. juli det år de starter børnehaveklasse.
Det betyder, at hvis dit barn skal starte skole til august, vil det automatisk blive udmeldt af børnehaven pr. 30. april og indmeldt i mini-SFO pr. 1. maj på den folkeskole barnet er indskrevet på.
Skal dit barn starte på privatskole, skal du kontakte privatskolen omkring mini-SFO.
Alle skolerne i Halsnæs Kommune har skolefritidsordning, også kaldet SFO, hvor dit barn kan blive passet i de tidlige morgentimer og igen i eftermiddagstimerne.
Ønsker du at benytte dig af skolens SFO, skal du indmelde dit barn via den Digitale Pladsanvisning. Kommende børnehaveklassebørn kan tidligst indmeldes 1.8. Børn på andre klassetrin kan indmeldes på en hvilken som helst dato i måneden.
Du vælger selv om SFO'en og SFO-klubben skal dække hele åbningstiden eller kun morgenmodulet via disse moduler:
- morgenmodul - kun morgentilbud (SFO og SFO-klub)
- 0. til 3. klasse - morgen- og eftermiddagstilbud (SFO)
- 4. til 6. klasse - morgen- og eftermiddagstilbud (SFO-klub)
Hvis dit barn går i 3. klasse og er indmeldt i SFO eller morgenmodul vil barnet automatisk blive udmeldt pr. 30. april. Hvis dit barn skal gå i SFO-klub, kan dette ske fra 1. maj i 3. klasse. Du skal selv indmelde via den Digitale Pladsanvisning.
Hvis dit barn går i 6. klasse og er indmeldt i SFO-klub eller morgenmodul, vil barnet automatisk blive udmeldt pr. 30. april. Herefter har dit barn mulighed for at benytte klubben i Hundested eller Frederiksværk - dette tilbud er gratis.
Udmeldelse på alle øvrige datoer sker via den Digitale Pladsanvisning. Du har en måneds udmeldelsesfrist til den sidste i en måned.
Halsnæs Kommune tilbyder alle elever skolebuskørsel til kommunens skoler. Som udgangspunkt foregår det med den offentlige transport i form af Moviabus eller den lokale togbane.
Skolebusruter
Ud over den offentlige transport så er der enkelte områder, som er suppleret med skolebusruter. Du kan her se de enkelte køreplaner.
Priser for at køre med skolebus
- Skolebuskort koster 575 kroner i skoleåret 2022/2023 og 590 kroner i skoleåret 2023/2024.
- Kørselsberettigede elever får udstedt frikort af skolen.
- Mister du dit buskort, kan et nyt købes for 200 kroner.
Fri skolebus
Alle elever tilbydes fri transport til kommunens skoler. Skolebustransporten bliver betalt af Halsnæs Kommune, hvis afstanden til dit barns skole ligger over fastlagte grænser.
Grænserne er afhængige af, hvilket klassetrin dit barn går på:
- 0.-3. klasse: Længere end 2,5 kilometer.
- 4.-6. klasse: Længere end 6 kilometer.
- 7.-9. klasse: Længere end 7 kilometer.
- 10. klasse: Længere end 9 kilometer.
I særlige tilfælde giver vi fri transport til elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet til barnets sikkerhed i trafikken kræver det.
Vælger du en anden skole til dit barn end distriktsskolen, skal du selv betale eventuelle udgifter til transport i forbindelse med skolegangen.
Hvis dit barn har et varigt eller midlertidigt fysisk handicap, kan vi også sørge for transport til og fra skole.
Serviceniveau og visitationspraksis for kørsel til specialtilbud på skoleområdet
For elever, som visiteres til specialskole eller specialklasse i Halsnæs Kommune, er dokumentet ”Skolekørsel i Halsnæs Kommune – befordring af visiterede elever” en hjælp til afklaring, når skole og hjem i fællesskab drøfter den enkelte elevs potentiale til selvtransport.
Serviceniveau og visitationspraksis for skolekørsel til visiterede elever i Halsnæs Kommune.
Som forælder har du mulighed for at få indflydelse på skolens drift og udvikling ved at engagere dig i skolebestyrelsen. Du kan også involvere dig ved at blive kontaktforælder eller indgå aktivt i skolehjemsamarbejdet.
På alle kommunens skoler er der en skolebestyrelse, som er med til at sikre kvaliteten af vores skoler. Skolebestyrelsen skal udarbejde principper for skolens drift, og er dermed i dialog med ledelsen omkring skolens udvikling.
Der er valg til bestyrelsen hvert fjerde år, hvor alle forældre har mulighed for at stille op. Skolerne har dog også mulighed for at afholde forskudt valg hvert andet år.
Du kan læse mere om skolebestyrelsernes beføjelser og organisering i Styrelsesvedtægt for skolevæsenet
Dialogmøder
Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud afholder dialogmøder med skolebestyrelserne, skoleledelsen og fagligt dialogforum afviklet som cafédrøftelse eller lignende 2 gange årligt.
Til dialogmøderne drøftes typisk budgetprioriteringer og større udviklingstiltag på skoleområdet.
Der er ikke helt frit skolevalg i Halsnæs Kommune. Det betyder, at dit barn som udgangspunkt skal gå på den skole, der hører til det skoledistrikt I bor i. Det er dog muligt at søge en anden skole end distriktsskolen. Der gælder følgende regler for skoleskift:
- Hvis der i gennemsnit er 26 elever i klasserne på den ønskede skole, kan der ikke optages elever fra andre skoledistrikter.
- På skoler med specialtilbud - herunder inklusionsklasser, inkluderende dagbehandling samt basetilbud er grænsen 22 elever. Undtaget herfra er NÆS-klasserne der som udgangspunkt har et maksimalt elevtal på 16.
- Er elevtallet under 26/22 kan elever fra andre distrikter optages på skolen.
Kriterierne for optagelse er:
- Børn bosiddende i Halsnæs Kommune går forud for børn fra andre kommuner.
- Søskende til elever på skolen går forud for andre.
- Børn indenfor skoledistriktet går forud for børn i andre skoledistrikter.
I det omfang, hvor ovenstående kriterier ikke kan afgøre optagelse mellem to eller flere børn, vil afgørelsen blive truffet ved lodtrækning.
Selvom du har dit barn indskrevet på en skole uden for barnets skoledistrikt, har du fortsat ubetinget ret til at blive optaget på distriktsskolen.
Hvis I flytter til anden bopæl indenfor kommunene, har dit barn lov til at forsætte sin skolegang på den hidtidige skole.
Hvis I flytter til anden kommune, har dit barn lov til at forsætte skolegange på den hidtidige skole, såfremt dette ikke medfører oprettelse af flere klasser.
For placeringer på skolens enkelte afdelinger henvises til skolernes principper for klassedannelse.
Eventuelle udgifter til transport i forbindelse med skolegang på anden skole end distriktsskolen betales af forældrene.
Flytning indenfor kommunen
Flytter I til et andet skoledistrikt i Halsnæs, har dit barn mulighed for at fortsætte sin skolegang på sin hidtidige skole.
Flytning til anden kommune
Flytter I til en anden kommune, har dit barn fortsat mulighed for at fortsætte sin skolegang på den hidtidige skole, såfremt barnets forbliven på skolen ikke medfører oprettelse af flere klasser.
I forbindelse med skoledistriktsændringer har yngre søskende ret, uanset plads på årgangen, til at gå på samme skole som sine ældre søskende.
Det gælder også selvom den yngre søskende ved skolestart ikke er knyttet til det pågældende skoledistrikt.
Her får du adgang til datavarehusets statistik og indikatorer om grundskolen.
På grundskoleområdet kan du blandt andet følge udviklingen i elevernes og skolens resultater, elevernes trivsel og fravær.
Det er også her du finder Halsnæs Kommunes søge- og måltal for elever i 9. og 10. klasse
Hvert år skal alle kommuner opgøre søgetal til ungdomsuddannelser for kommunens 9. og 10. klasseelever samt fastsætte måltal for det kommende års søgning til ungdomsuddannelser. Det sker som følge af § 1a i Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
De aktuelle søgetal for Halsnæs Kommunes 9. og 10. klasseelever til ungdomsuddannelserne var i 2020:
- Gymnasiale uddannelser - 62,4%
- Erhvervsuddannelser - 25,3%
- Forberedende grunduddannelse og øvrige uddannelser - 5,2%
- Øvrige - 7%
Den 21. april 2021 besluttede byrådet at fastsætte de lokale måltal for Halsnæs Kommune for 2021 til 25 % for erhvervsuddannelser, 67 % for gymnasiale uddannelser og maksimalt 5 % for øvrige forberedende uddannelser.
Du finder oplysningerne via Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatik.
Har du valgt at dit barn skal på privatskole, sker tilmelding og optagelse ved henvendelse til den enkelte privatskole.
Driften af en privatskole hviler på indtægter i form af statstilskud, forældrebetaling og andre indtægter. Statstilskud dækkes af de enkelte kommuner og udgør cirka 75 procent af privatskolernes indtægter. Forældrebetaling og andre indtægter dækker resten.
Forældrebetalingen varierer for de enkelte skoler. Betalingen dækker alle elevens udgifter til undervisning, bøger, materialer med videre. De enkelte skoler kan have rabatordninger for flere søskende på skolen.
Der findes over 200 efterskoler i Danmark. Hvad skolerne hedder, hvor de ligger, og hvad de kan tilbyde, kan du finde oplysninger om på efterskolernes fælles hjemmeside, hvor du også finder link til de enkelte efterskolers egen hjemmeside.
Efterskolen søger tilskuddet for dig og beregner din egenbetaling.
AULA er din sikre indgang til kommunikation i Folkeskoler, SFO'er og Dagtilbud.
Aula er et let tilgængeligt og sikkert redskab, som gør det nemt og overskueligt at tage del i dit barns hverdag og udvikling.
Målet med Aula er at skabe rum for bedre kommunikation mellem institution og hjem. Det skal Aula, fordi bedre kommunikation kan hjælpe med til at understøtte bedre læring og større trivsel i skoler og dagtilbud.
Du kan få hjælp til at komme i gang med Aula på aulainfo.dk
Ungdommens Uddannelsesvejledning Halsnæs – Hillerød (UUH) er et kommunalt samarbejde mellem Halsnæs og Hillerød Kommuner, der vejleder til ungdomsuddannelser.
Du kan bruge Ungdommens Uddannelsesvejledning hvis du:
- er folkeskoleelev og går i 7.-10. klasse
Du kan læse mere på Ungdommens Uddannelsesvejlednings hjemmeside, hvor du også finder din UU-vejleder.
Er du mellem 15 år og 29 år, og har du endnu ikke gennemført en ungdomsuddannelse, skal du kontakte Ungeværket. Du finder yderligere information omkring Ungeværket på Halsnæs Kommunes hjemmeside.