HØRING | Arkiv HØRINGSSIDE
Halsnæs Kommune har modtaget en ansøgning fra Askebakkegård, beliggende Sverkilstrupvejen 56, 3390 Hundested. Der søges om opførelse af en ny malke- og velfærdsstald, etablering af en luftegård, udvidelse af pladsen til kalvehytter samt overdækning af en eller to eks. Gyllebeholdere. Udvidelsen er omfattet af § 16a i Bekendtgørelse nr. 520 af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. af 1. maj 2019.
Enhver med interesse i sagen har ret til at se ansøgningen samt komme med forslag til emner, der skal vurderes i den tilhørende miljøkonsekvensrapport. Desuden er der mulighed for at få udkast til miljøgodkendelsen tilsendt, når dette er udarbejdet. Indsendte kommentarer vil indgå i kommunens vurdering af projektet. Fristen for at komme med bemærkninger og ideer til projektet, eller anmodning om at få tilsendt udkast til l miljøgodkendelse, er onsdag d. 24. februar 2021.