Gode råd til byggeprocessen
Hvis du er en af dem, der også vil have gang i byggeriet, så er der ud over den øgede sagsbehandlingstid også en række andre ting, der er vigtigt at tage højde for, så du undgår at dit byggeprojekt trækker ud. På Halsnæs Kommunes hjemmeside eller via linket her, kan du læse mere om, hvad der er godt at tænke over, inden du for alvor går i gang med byggeprocessen.
Gode råd til din byggeproces
Skal du i gang med at bygge carport, nyt hus eller måske et erhvervsbyggeri, så er der mange ting du bør overveje, inden du for alvor går i gang med byggeprocessen.
Vi har her samlet en liste over, hvad der er godt at have tænkt over omkring dit byggeri, og hvad du bør undersøge på forhånd:
- Beslut om du skal tegne byggeriet selv eller hyre en privat byggerådgiver
- Undersøg hvilke regler og krav der gælder for din ejendom og i dit lokalområde, inden du laver din plan for byggeriet. Tjek bl.a. de tinglyste deklarationer på tinglysning.dk og lokalplanen for det område du bygger i på ios.dk. Her kan du blive klog på lokale bestemmelser så som byggeprocenten, antallet af etager du må bygge, krav til beplantning, typen af tagsten der kan anvendes og meget andet.
- Kræver dit byggeri dispensation? Vær opmærksom på, at lokalplanerne i Halsnæs som udgangspunkt skal overholdes. Der gives derfor kun dispensation i helt særlige tilfælde.
- Har du behov for en forhåndsdialog med kommunen, inden byggeansøgning sendes ind?
- Har du indsigt nok til at tage stilling til reglerne i bygningsreglementet og de krav, der er til dokumentation og til at søge om byggetilladelse, eller skal du hyre professionel hjælp.
- Find ud af hvilken brand- og konstruktionsklasse dit byggeri er, og om du skal have en certificeret brandrådgiver. Enfamiliehuse, sommerhuse og småbygninger er som udgangspunkt undtaget.
- Skal du selv opføre byggeriet selv, eller skal du hyre en håndværker?
Tag højde for hvor lang tids sagsbehandling kommunen har. Du finder de vejledende sagsbehandlingstider her.
Nyttige links når du skal bygge
Nedenfor finder du links til hjemmesider og databaser, der kan være nyttige at gøre brug af, når du skal bygge.
- www.OIS.dk Her kan du se, hvad der er registreret på din ejendom, hvor stor den er og hvilke planer, der gælder
- www.Tinglysning.dk Her kan du se, om der er tinglyst nogle servitutter, du skal være opmærksom på
- www.Halsnaes.dk Her kan du læse mere om byggeri og hvilket tegningsmateriale, du skal sende ind
- www.Bygogmiljø.dk Her søger du om byggetilladelse og finder andre gode informationer
- www.Bygningsreglement.dk Her kan du se bygningsreglementet og vejledninger