Et erhvervsmæssigt dyrehold er alle dyrehold, der er større end hobbyhold.
Alle erhvervsmæssige dyrehold skal anmeldelse til kommunen. I anmeldelsen skal følgende være beskrevet:
- dokumentation for, at de i §§ 8-22 i husdyrgødningsbekendtgørelsen nævnte krav til indretning, herunder styrke, tæthed og bestandighed, opfyldes
- oplysning om, at anlægget placeres i overensstemmelse med reglerne i §§ 4, 5 og 7 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Derudover skal der være følgende beskrivelser for de forskellige anlæg:
- Fast placerede husdyranlæg (herunder stalde, permanente læskure og lignende):
- Dyrearter og -typer
- Produktionsarealets størrelse i m²
- Staldsystem
- Målfaste tegninger, herunder relevante bygge- og konstruktionstegninger.
- Gødningsopbevaringsanlæg (møddinger, gyllebeholdere m.v.) :
- Målfaste tegninger, herunder konstruktionstegninger m.v.
- Eventuelle driftsforskrifter m.v.
- Ensilageopbevaringsanlæg (ensilagepladser, f.eks. plansiloer/køresiloer, tårnsiloer m.v.):
- Målfaste tegninger, herunder konstruktionstegninger
- Eventuelle driftsforskrifter m.v.
Har du et større erhvervsmæssigt dyrehold, skal du måske have en tilladelse eller en godkendelse til dyreholdet. Det er størrelsen på produktionsarealet, der afgør dette.
Produktionsarealet er det areal i stalden og fastplacerede læskure, hvorpå dyrene kan opholde sig og har mulighed for at afsætte gødning, og som dyrene ikke kun har kortvarig adgang til.
Det gælder generelt, at hvis et dyrehold har over 100 m2 produktionsareal, skal der ansøges om en tilladelse. Der er dog nogle undtagelser:
- Hvis der på produktionsarealet på husdyrbruget alene er ammekøer med tilhørende opdræt (kvier, stude, kalve (under 6 mdr.), slagtekalve (over 6 mdr.), tyre) på dybstrøelse, heste, geder eller får, må man have op til 175 m2, inden der skal søges tilladelse.
- Hvis der på produktionsarealet alene er heste, må man have op til 200 m2, inden der skal søges tilladelse.
- Hvis der på produktionsarealet alene er ammekøer med tilhørende opdræt (kvier, stude, kalve (under 6 mdr.), slagtekalve (over 6 mdr.), tyre) på dybstrøelse, heste, geder eller får, som kun er opstaldet inden for perioden fra den 1. oktober til den 15. maj (vinteropstaldning), må man have op til 300 m2, inden der skal søges tilladelse.
Kommunen anbefaler, at det er en konsulent, som sender ansøgningen om miljøtilladelse eller miljøgodkendelse til kommunen.
Ansøgningen skal sendes gennem et ansøgningssystem, som beregner påvirkningen på miljø, natur og naboer. Det kræver desuden diverse oplysninger om "bedst tilgængelige teknik", landskabsforhold, lugt, gødningshåndtering og miljøkonsekvensrapport.
Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte Halsnæs Kommune.