I Halsnæs Kommune findes der en lang række foreninger, der tilbyder aktiviteter for alle. Ønsker du at oprette ny forening, kan du på denne side få hjælp til at komme i gang.
Oprettelse af forening
En forening er en sammenslutning af personer, der har et fælles formål. Alle kan frit oprette en forening.
Påtænker du at oprette en forening, kan du finde hjælp og råd til oprettelse, udarbejdelse af foreningsvedtægt m.m. i
Håndbog i foreningsarbejde, som er udgivet af landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark.
Bemærk! For at få udbetalt penge fra det offentlige, skal foreninger have et CVR-nummer og en Nemkonto. Se vejledning i, hvordan man som frivillig forening får et CVR-nummer.
Godkendelse af forening
Hvis man som forening ønsker at modtage tilskud og/eller låne kommunale lokaler og faciliteter, skal foreningen godkendes som frivillig folkeoplysende forening. Du får din forening godkendt ved at ansøge om adgang til foreningsportalen via. www.aktivhalsnaes.dk. Det er ligeledes gennem aktivportalen, at foreningen søger tilskud og booker lokaler og faciliteter.