Invasive arter

Invasive planter er arter, som er indført til Danmark og ikke har naturlige fjender eller ”nedbrydere”.

Det medfører, at planterne meget effektivt spreder og etablerer sig i natur og haver. På den måde fortrænger de hjemmehørende planterarter samt insekter tilknyttet disse arter.

Resultatet er et omfattende tab i biodiversitet.

Tip Kommunen

Observerer du kæmpebjørneklo eller japansk pileurt i landskabet, opfordrer vi dig til at tippe kommunen om det.

Brug gerne vores app ”Tip Halsnæs” med tændt GPS.

Du finder Tip Halsnæs i Google Play eller App Store.

Registrering af kæmpe bjørneklo

Halsnæs Kommune fører tilsyn med bestande af kæmpe bjørneklo.

På linket her kan du se de nyeste registreringer.

Du kan klikke lag til og fra ved at klikke på den lille trekant i øverste venstre hjørne og dernæst vælge "Lag" og "Tematræ".

Bortskaffelse af invasive arter

Fjern planterne fra jorden. Når du har fjernet planterne fra jorden, anbefaler vi, at du kører planterne på genbrugspladsen i klare, lukkede plastsække. Uden sække og på en åben trailer kan de nemlig sprede frø eller rodstykker over store landområder.

På genbrugspladsen skal du aflevere planterne i plastsækkene i ”rest efter sortering”, så de kan blive destrueret - det vil sige brændt på et forbrændingsanlæg.

Årsagen til, at invasivt haveaffald ikke skal til ”haveaffald”, er, at almindeligt haveaffald ofte bliver kørt igennem en såkaldt snitter. Det bliver derefter komposteret og kørt ud på landbrugsjord – eller brugt i en have. Overlevende frø og små plante- og roddele kan på denne måde spire eller slå rødder nye steder.

Bekæmp uden sprøjtemidler

Kommunen opfordrer til, at du bruger grøn bekæmpelse af invasive arter, hvor du ikke benytter sprøjtemidler. Hvis planten bliver bekæmpet ved brug af sprøjtemidler, kan giftstoffer på sigt trække ned i jorden til det grundvand, der er ophav til dit eget drikkevand.

Mere information om invasive arter

Vil du læse mere om de enkelte invasive arter, hvad der kendetegner dem, og hvordan du skal bekæmpe dem, så vælg en overskift nedenfor. 

Læs mere

Kæmpebjørneklo er en såkaldt invasiv planteart, som fortrænger hjemmehørende plantearter.

Arten er under spredning i Halsnæs Kommune med negative effekter på kommunens biologiske, landskabelige og rekreative værdier. Arten optræder endnu relativt fåtalligt inden for kommunens grænser.

Det gør kommunen

Halsnæs Kommune har vedtaget en indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Indsatsplanen forpligter lodsejere til at bekæmpe forekomster af Kæmpebjørneklo på deres ejendom.

Kommunens mål er at bekæmpe Kæmpebjørneklo, så bestanden ikke breder sig til nye områder i Halsnæs Kommune, og på sigt reducere de aktuelle forekomster til et minimum.

Link til indsatsplanen. 

Miljøvenlige bekæmpelsesmetoder

Rodstikning

Formålet med rodstikning er at stoppe næringstransporten fra skudsystemet til roden. Dette gøres ved, at planten overskæres mindst 10 cm under jordoverfladen, trækkes op af jorden og fjernes fra arealet. Husk handsker.

Rodstikning foretages, fra planterne er omkring 30 cm høje i slutningen af april måned og resten af vækstsæsonen for planter i vækst.

Græsning

Græsning og slåning har i princippet samme effekt. Kæmpebjørnekloen holdes bladløs, så energioptagelsen forhindres, og frøsætningen undgås. På kort sigt forhindres frøsætningen, og på lang sigt udpines planten.

En sidegevinst ved græsning er, at der etableres et alsidigt plantesamfund af urter og græsser på arealet.

Slåning

Slåning bør foretages lige inden frugtmodning på store planter, og skærme bør efterfølgende fjernes fra arealet. Alternativt kan slåningen udføres hyppigt (hver uge).

Vær i den forbindelse opmærksom på, at selv meget små jordfæstede dele af den enkelte plante kan modne frø (2-3 cm).

Slåning er den mindst omkostningseffektive bekæmpelsesmetode, da den enkelte plante overlever behandlingen vegetativt i 5-10 år.

Link til folder om praktisk bekæmpelse af Kæmpebjørneklo.

Japansk pileurt er indført fra østen som have- og parkplante. Japansk pileurt skygger den anden vegetation ihjel og danner tætte, uigennemtrængelige bevoksninger.

Japansk pileurt er meget vækstkraftig og kan let gå gennem asfalt og op til en meter tyk beton, hvilket kan medføre voldsomme skader på huse, veje og byggegrunde. Planten er ikke kun invasiv, men også destruktiv. Den er generelt ekstremt svær at bekæmpe.

Kendetegn

Japansk Pileurt bliver 1-4 meter høj og danner ofte tætte bestande med omkring 80 skud pr. kvadratmeter. Stænglerne er tykke, hule og bambusagtige. Bladene bliver oftest 5-12 cm lange og er brede og ovale.

Bekæmpelse

Japansk pileurt bekæmper du ved rykke eller grave planten op, ved slåning og/eller tildækning.

Det er vigtigt ikke at efterlade rodfraktioner, idet selv meget små rodstykker kan genskyde.

Bekæmpelsen kræver en årelang indsats.

Canadisk- og sildig gyldenris spreder sig invasivt, særligt på lysåbne lokaliteter, hvor de laver tætte, sammenhængende bestande. Begge gyldenrisarter stammer fra Nordamerika og er indført til Danmark som prydplanter.

Gyldenris spreder sig kraftigt – både vegetativt ved hjælp af rodskud – og ved frøspredning med op til 10.000 frø fra hver blomsterstand.

Kendetegn

Sildig gyldenris er en høj plante med blade, der er glatte på undersiden og hårede på strengene. Canadisk gyldenris har blade, der er hårede på undersiden.

Både Canadisk og sildig gyldenris har spredte blade med mange, små gule kurve i store toppe. Gyldenris ser kønne ud, men de kvæler alt.

Bekæmpelse

Gyldenris bekæmper du ved kontinuerlig jordbehandling, opgravning eller optrækning. Slåning lige inden – typisk omkring Sankt Hans – vil svække planten mest muligt.

Hybenrose

Rynket rose - også kaldet hybenrose – spreder sig invasivt langs mange danske kyster, hvor den fortrænger naturlig flora. Arten er indført fra Nordøstasien.

Rynket rose har i mange år været en traditionel ”sommerhusplante”, men dens invasive spredning går ud over biodiversiteten med tab af insekter, fugle og et væld af plantearter. Derfor er den uønsket.

Rynket rose er meget vækstkraftig og spreder sig både med frø og ved vegetativ spredning og rodspredning. Dens hyben kan indeholde mellem 20 og 120 frø. Rodskud kan give en plante tilvækst på op til en meter i diameter om året. Selv små rodstykker kan blive til en ny plante.

Kendetegn

Planten ses ofte i tætte bestande. Den har talrige tætsiddende, rette barktorne. Blomsterne har oftest rosa eller hvide kronblade. De røde hyben er fladtrykt kugleformede, 2-3 cm i diameter og er oftest glatte.

Bekæmpelse

Rynket rose bekæmper du ved optrækning, slåning, opgravning, harvning, græsning, tildækning – og ved ikke at udplante selv.

Gode, ikke-invasive alternativer til rynket rose i kystområder er f.eks. slåen, havtorn, æble- og klitrose, surbær og hvidtjørn. Flere af dem har bær, der kan bruges i madlavningen.