Er du uenig med udlejer om lejemålet i din almene bolig, kan du som lejer, bringe en række af disse uenigheder for Beboerklagenævnet, som herefter træffer en afgørelse mellem dig og udlejer.
Beboerklagenævnet kan hjælpe med at løse uenigheder mellem lejer og udlejer i almene boliger.
Nævnet behandler sager om boliger i:
- almen boligorganisation
- almene ældreboliger, der tilhører en kommune
- almene ældreboliger, der tilhører en selvejende institution
- ikke støttede almene plejeboliger
- støttede private andelsboliger
omhandlende:
- formalia i forbindelse med varsling af lejeforhøjelser
- uenighed om boligens stand ved indflytning
- lejers ret til at foretage installationer og forbedringer af det lejede
- uenighed om vedligeholdelse og istandsættelse (også ved fraflytning)
- uenighed om lejers betaling for vand, varme med videre
- uenighed om lejers betaling for fællesantenner
- uenighed om lejers ret til fremleje, bytte og fortsættelse af lejemål
- husordensovertrædelser
- lovligheden af beslutninger truffet af beboerdemokratiske organer
Nævnet kan ikke tage stilling til lejens størrelse i det almene byggeri.
Klager til nævnet skal være skriftlige, og nødvendig dokumentation skal vedlægges.
Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan håndtere zip-filer og heller ikke tilgå materiale, der ligger i f.eks. Dropbox, On Drive og lignende.
USB-stick åbnes af sikkerhedsmæssige årsager slet ikke.
Fotos til sagerne skal fremsendes som pdf format med påskrevet hvilken mangel der vises på hvert foto.
CPR-nr. skal være streget over på alle dokumenter der fremsendes.
Vedlæg KUN dokumenter. Vedlæggelse af mail der indeholder yderligere dokumenter bliver ikke modtaget.
I 2021 koster det 147,- kr. at få behandlet en sag. Beløbet indsættes på konto 4319-0010178770. Ved indbetalingen anføres ”BKN” og lejemålets adresse.