Læs mere om, hvodan du kan tilmelde dig til byrådsmøde den 8. oktober.
Hvis du gerne vil deltage som tilhører til byrådsmødet den 8. oktober, skal du tilmelde dig på forhånd.
Torsdag den 8. oktober klokken 18.30 afholdes der byrådsmøde i byrådssalen på Halsnæs Rådhus. Situationen omkring COVID-19 gør, at der er en begrænsning på maksimalt 10 tilhørere til mødet, og derfor er der også krav om tilmelding efter først-til-mølle-princippet.
Sådan tilmelder du dig
Hvis du vil overvære byrådsmødet skal du sende en mail til joba@halsnaes.dk. Husk at skrive ”Tilmelding til byrådsmøde 8. oktober” i emnefeltet. Der er tilmeldingsfrist den 7. oktober.
Følg med via web-tv
Halsnæs Kommune opfordrer til, at borgere, foreninger, erhvervsdrivende og andre interesserede så vidt muligt følger med i byrådsmødet via web-tv i stedet for at møde op fysisk. Med web-tv kan du se byrådsmødet i sin fulde længde på din computer, smartphone eller tablet. På grund af nye afstandskrav bliver tv-produktionen en smule anderledes end normalt.